Blog

Arctic Char på Grønland et paradis for fjeldørreder
18
jul 2016

Arctic Char på Grønland et paradis for fjeldørreder

Arctic Char på Grønland et paradis for fjeldørreder

Go-Fishing’s  præmiere uge på Camp North er endnu efter 7 år den mest populære uge at deltage på ….

Efter mange måneders venten og klargøring til årets ultimative fisketur til Camp North kom dagen endelig, hvor vi skulle rejse til dette paradis som Getaway-Tours har fiskeretten på.

For 2 år siden var jeg her for første gang , ved den elv som leverer de største og flotteste fjeldørreder / Arctic Char man kan ønske sig ..

12 mænd i topform fyldt med spænding og begejstring mødtes i Kastrup, hvor den fælles spænding eksploderende i fortællinger og store smil hos alle..

Det kunne kun gå for langsomt ud imod gate B10 hvor flyet ventede ..

12 mænd fra 28- 70 år med bagagen fyldt med fiskegrej og fluer i et vanvittigt antal, som vil få selv den største fluebinderfabrik til at blegne …

Kasper Thomsen  kunne fortælle at han nok havde 400 fluer med , så skulle nogen have glemt eller tabt sine æsker, så ville Kaspers Fluebiks være åbent 24/7 på fjeldet…

Flyet blev indtaget og forventningerne kom bogstaveligt talt højt op over skyerne imens flyet satte kurs imod Sønderstrømfjord .

Da vi i 10.932 meters højde rammer Grønlands østkyst ,mødes vi af den storslåede og barske natur der er findes heroppe.

Arctic Char på Grønland er en ren perle

Turen var i den grad startet …!

En kort landing og en times venten så skulle vi skifte fly til Sisimiut , hvor første nat skulle indtages på Hotel Sisimiut  .

De obligatoriske indkøb af øl til turen blev fortaget i det lokale supermarked og på hotellet  , hvor priserne på  spiritus ville få selv den dyreste festivals bod til at virke billig.Man kan have meget svært ved at forstå , at man kan drikke sig fuld med sådanne priser…..

En omgang grønlandsk buffet med alt hvad der hører sig til, lige fra skaldyr til tørret hvalkød blev skyllet ned med et par kolde øl. Menuen og  de nye gastronomiske indtryk blev indtaget i højt humør med vores tyske venner Thomas og Andreas der i den grad var presset i EM fodboldkampen imellem Tyskland Italien som kørte i baggrunden …

Imens Tyskland gik videre og vandt straffesparks konkurrencen gik vi alle til køjs , da vi skulle op kl 02.00  og hente forsyninger til turen .

Alle mand  skulle transporteres til den nye hurtiggående Sirius båd der skulle fragte os afsted på dette eventyr ..

Som turleder er det en ren og udsøgt fornøjelse at få alle mand ombord på båden og sætte kursen imod den endelige destinationen -Elven og fjorden hvor de største fjeldørreder bor ..

DSC_4320_Simms_bag
Simms rejse bagage – der kan tåle vand..

 

Attention – farligt at læse videre …

Materialet kan  være stærkt vanedannende og fremkalde våde drømme og den kan i sidste ende få dig til at booke selv samme tur i 2018 med mig som turleder igen.

  • Læser du den næste tekst , så er det på eget  ansvar..
  • Jeg vil droppe alt videre snak og fortælling om det fede liv i lejeren , som kun de implicerede deltagerer kan forstå .
  • Jeg vil droppe, at fortælle dig om alle de sjove og unikke oplevelser vi har haft sammen på turen .
  • Jeg vil ikke kede dig med de ting du ikke forstår og ikke kan være en del af , fordi du ikke var med på turen til Camp North , som vi andre 12 var.
  • Du kommer til at føle dig uden for , men en smagsprøve skal du ikke snydes for, så håber jeg bare at vinklen rammer dig lige så hårdt som fiskeriet gjorde hos os 😉
Arctic Char på Grønland et paradis for fjeldørreder
David fighter fisk på den øverste del af elven

 

Som kystfluefisker og laksefisker med hang til fedtfinner og bagline så er Camp North den ultimative destination.

Endnu engang bliv de vildeste drømme og forventninger indfriet med det indtil nu ekstra hemmelige krydderi , som enhver toprestaurant ville betale guld for at have i sin baghave.

Elven leverede i den grad det ,som jeg på forhånd havde lovet samtlige deltagere på turen – nemlig oplevelsen af de største og smukkeste fisk tilsat styrke og muskulatur , som ikke findes på nogen anden fedtfinnefisk i Danmark ..

Elven hvor de store ørreder bor , leverede for mit vedkommende hele 25 fisk første aften og ikke færre end 5 fisk fisk lå over de 60 cm med største på 67 cm . De fleste lå imellem 50-55 cm og ens for alle fisk , så leverede de på min Hardy Zephrus SWS klasse 5 stang hver eneste gang synet af baglinen som sprøjtede afsted..

Arctic Char på Grønland et paradis for fjeldørreder

Tænk at så stærk og velfightende fisk findes og kan fanges i et antal der i den grad kan rive enhver lystfisker rundt på flodbredden i en sindsros af skrig og lykke tilsat krammer og kindkys med den nærmeste mand.

Når fluen blev taget i strømmen, så var hugget så brutalt og voldsomt , at det første dag gav revner i fingrene på flere af deltagere… ( mig selv inklusiv )

7 dages fiskeri i et naturskønt område hvor synet af 2 skrigende kongeørne var hverdagskost ved både lejeren og ved elven. Hvad mere kan man forlange af en destination som tilmeldt er fyldt med fisk.?

Ikke meget mere, men oplevelserne og fiskeriet stopper slet slet ikke her min ven..

DSC_4609_camp
Lejeren set lidt fra oven – fjorden ses i baggrunden

 

Selvom fiskeriet kan lyde meget nemt og ubesværet så , skal man bruge den rigtige flue og ikke mindst den rigtige teknik ,før at det hele går op i en højere enhed …

Da jeg på førte fisketur kommer forbi en af deltagerne , som ser noget nær opgivende ud da han ikke har fanget en eneste fisk på 6 timer , kan det være meget svært at skjule sin egen succes .Heldigvis så har jeg lært at beherske min egen glæde ,når man støder ind i denne situation (af tidligere erfaringer)  hvor jeg ikke gjorde det rigtige ..

Selvom man kaster godt og tror man gør det rigtige ,så kan det være de små justeringer der giver det helt rigtige udslag og i den sidste ende giver den fisk og den fight ,man trænger så meget til..

Jeg observerede hvordan han fiskede og stoppede ham efter 2 kast .

Du glemmer at mente linen når du har kastet….! 

Inden du har kastet 30 gange så har du fisk på når du fisker sådan fik jeg sagt , men det ansigts udtryk og de himlene øjne der vente sig imod mig var på ingen måde overbevist efter de mange timers fiskeri uden et eneste hug. 

20 kast skulle der gå før at den første fisk huggede hårdt og brutalt på fluen og jeg kunne herefter hjælpe med at lande den første Arctic Char .Glæden var stor hos os begge og efter bare 30 min var der kommet hele 3 fisk på land , med den største på ca 60 cm i de smukkeste farver ….

Det er så fedt at dele disse oplevelser med nye kammerater , som i den grad har sat  spor på min seneste rejse …

DSC_4431_first_fight
Første fight
DSC_4435_first_fish
Første fisk + lidt myg og fluer
DSC_4440_60+
60 + på kun en halv time + flere myg og fluer 

 

At den ene teknik virker den ene dag er nødvendigvis ikke det samme næste dag, så vigtigheden af et godt team , er at man deler de oplevelser og teknikker man finder effektive i løbet af dages fiskeri.

Skumfluefiskeri

 

Er du til store buler på overfladen og maksimal spænding så er fiskeriet med skumfluer det ultimative fiskeri man kan opleve.

Skumfluefiskeriet kan i den grad vække det ultimative jagtinstinkt hos enhver lystfisker og sanserne styrkes til en næsten trancelignende tilstand , hvor alt andet lukkes ude og fokus flyttes 100 % til skumfluen.

At fiske Arctic Char på denne måde er så spændende og intens , at man både glemmer tid og sted imens man affisker vandet meter for meter .Elven er fyldt med fisk, men du skal finde de fisk som er på finnerne og villige til at stige til fluen og følge den til det flotte scenarie hvor fiske suger fluen ned og linen strammes op..

En aften på den øvre del af elven gik det totalt amok i et rent skumflue scenarie , der fik ens sanser til at blive så effektive og så opmærksomme ,at man kunne være en jægersoldat på en livsvigtig mission..

Kastet blev lagt imod den højre lavvandede bred , hvor fluen i et par sekunder lå dødt på overfladen . Kort tid efter fik strømmen fat i linen og fluen begyndere at trække sit spor i overfladen imens farten øges hurtigere og hurtigere i takt med den tiltagende strøm som linen fiskes i.

Fisken afslører sig selv ved at bule efter fluen over flere meter for til sidst at forsvinde væk igen …

Nyt kast samme situation igen og fisken følger igen fluen med fuld fart , men denne gang strippes fluen lidt ekstra , så det ligner at den kan flygte fra fisken .Hugget kommer som et kanonslag på en nytårs aften da vandet brydes og linen strammes op imens stangen presses i bund ..

DSC_4399_fights
Hardy Zephrus sws 905 presset i bund

 

Hugget og linen der strammes op imens overfladen brydes af fiskens krop og linen der skærer på sværs af strømmen og i det samme hører du lyden af hjulet der må give efter for presset .

Det er sådan at fiskeriet med skumflue udspiller sig , når de store og stærke Arctic Char skal fanges på skumflue i elven.

På måske kun 1 1/2 times fiskeri havde jeg flere følgere efter fluen ,foruden det antal som jeg krogede / fightede og som  ville tage måneder at opnå på de normale kystpladser derhjemme.

 

DSC_4420_big_arctic_char

En så perfekt aften ved elven afsluttes med en øl samt en lækker gryderet i spiseteltet i fællesskab med de andre deltagere, hvor alles oplevelser og billeder fra dagens fiskeri gennemgås …

Når dag bliver til aften og aften bliver til nat ( det er lyst 24/7) så kryber man ind i sit telt lyner soveposen til og dagens fiskeriet slutter, når man falder i søvn efter få minutter ….

DSC_4541_fog_river
Udsigten fra mit telt til elven og bjerget i baggrunden

 

Som den dedikerede kystfluefisker jeg er , så kan en elv fyldt med fisk bare ikke mætte og styre mine lyster til kystfiskeriet. Heldigvis så ligger lejeren kun 3-4 km fra den smukkeste fjord hvor alle ørreder der skal i elven er tvunget til at svømme igennem .

Fra min sidste tur 2 år tidligere var fiskeriet herude på fjorden så godt og med så mange store fisk , der gang på gang træk baglinen ud på fluehjulet . Det havde jeg også fortalt de andre deltagere om , så presset steg efter bare 2 dages fiskeri på elven til at vi måtte arrangere en tur til fjorden.

Fjorden har en tidevandsforskel på hele 4 meter fra højste til laveste vandstand , så det var nødvendigt at have styr på vandstanden for at få den bedste og ikke mindst den meste behagelige tur frem og tilbage fra fjordens fiskeri .

Den første tur til fjorden var skuffende , altså i forhold til den tidligere tur et par år tidligere . Der var masser af fisk , men det var bare som om ,at der kun var mindre fisk samlet derude. Vi fik mange fine fisk på 40-50 cm på skumflue der larmede så meget på overfladen at fiskene ikke kunne lade være med at stige til fluen.. Der blev fightet og landet mange fisk , men skuffelsen hang højt over de forventninger jeg havde til fiskeriet i fjorden.

Det er totalt grinagtigt og pinligt ,at man kan klage over 10-15 fisk fanget på kysten , når man kan bruge en uge derhjemme for at opleve det samme.

DSC_4811_dobbelt_fight
Dobbelt fight i fjorden – og så klager man …! 

 

Men man skal aldrig lade sig slå ud af en “dårlig” fisketur men man skal derimod bare op på hesten og afsted igen …

Præcist det gjorde et andet lille hold dagen efter og deres fiskeri havde i den grad ramt overlæggeren hvor den skulle ligge og de kunne berette om det fiskeri jeg havde forventet af fjorden.

Om man fiskede med flue eller spin , så stod fiskene nærmest i kø for at komme til krogen og der blev mistet mange og fanget endnu flere af alle…

De største fisk lå tæt på de 70 cm og mange omkring de 50-60 cm , som i den grad kan give ømme fingere og negle , når de i voldsom fart rev fluehjulet baglæns imens håndtaget slog hårdt på fingeren.

DSC_4562_thomsen
Kasper Thomsen fra Kystflue.com
DSC_4817_Henrik
Henrik fra Højer Auto

 

DET HENMELIGE KRYDERI PÅ FJORDEN

 

En ny art på fjorden havde tilmed drevet deltagerne rundt i sådan en grad ,at de aldrig  nogen sinde troede at de  skulle opleve sådanne forhold igen ..

Fisken som havde udløst de voldsomme hug og angreb på både fluer og blink, fik min tanker til at falde tilbage på starten af mit eget kystfiskeri med spin.

Det var dengang hvor det kunne lade sig gøre at fange et par flotte kysttorsk på let grej på nogle af mine lokale pladser ved Faaborg … Det er mere en 15-20 år siden jeg oplevede disse fisk på kysten …

Tilbage til fjorden hvor de andre havde oplevet hvordan en stor stime af torsk var kommet helt ind under kysten , så man i hvert eneste kast kunne kroge fisk .. ja ja tænker du , men de var alle store og fede fisk fra 2-5 kg og de fightede helt fantastisk på det lette grej..

Da jeg hørte om dette fiskeri ved aftensmaden efter mere end 10 timers fiskeri på elven , så kunne jeg bare ikke ligge mig til at sove .Dette eventyr med store torsk på flue træk så meget i mig , at jeg pakkede min jetboill i rygsækken og straks røg 4 mand med på denne ide selvom alle var trætte …

Jeg gik og tænkte på ,at de nok havde lagt lidt for meget på deres historier og tilsat både antal og størrelserne  lidt ekstra mængder ,for de var da helt oppe at køre over deres fiskeri .

Kunne dette fiskeri være sandt og var de stadig på kastehold , så vi andre kunne opleve dette eventyr..?

Min fokus var nu 100% på at fange en stor torsk på flue og jeg var totalt ligeglad med de store Arctic Char i fjorden…

Vi landende på pladsen i fjorden i hård vind og store bølger efter 1 times trav i højt tempo , og vi var mere end tændte på at komme igang.

Tågen kom væltede ind i fjorden og kulden gjorde det ekstra hårdt , men vi var alle klædt på og opsatte på at denne mission skulle lykkedes for alle.

Pladsen havde vi døbt Miami Beach og The Blue Lagune da stranden i højvande oversvømmede stenene og efterlod et rent og bart sandstykke med en dyb rende som ikke kunne forceres fra revets spids.

Første kast blev sendt ud i bølgerne og efter bare 5 træk var der flex på, men det var ikke en torsk men derimod en bomstærk  Artic Char på ca 60 cm der ellers kæmpede en brag kamp.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hurtig afkrogning i vandkanten og så afsted med fluen igen .

 

Der skulle 3 kast til før at min mission lykkedes ,da en stor torsk indhalerede min flue og pressen min nye Hardy Zephrus SWS 907 totalt i bund. Det var en flot torsk på omkring de 4 kg og jeg nød længe synet af den i vandkanten inden den gled tilbage ud over Miami Beach og ud imod dybet .

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Store torsk på flue

 

Hvilken oplevelse at fange så flot en torsk på flue efter bare 3 kast og aftnen og natten var først lige begyndt ..

Fiskeriet de næste par timer gik fuldstændigt amok i det vildeste torskefiskeri, som enhver turbåd i Storebælt ville ønske de kunne opleve..Gang på gang blev der fanget den ene flotte torsk efter den anden og skulle torsken udeblive , så var det af den grund at en Arctic Char havde taget fluen.

Henrik Barløse oplevede hvordan at en stor Arctic Char på 74 cm tog fluen og straks satte 10 meter afsted mod dybet, men pludselig stoppede den og svømmede direkte tilbage imellem benene på ham ..Fluen som sad i mundvigen var så stor en lækkerbisken,  at en stime store torsk på 3-5 kg angreb og skambed fisken i et forsøg på at få fluen ud af munden på den.

Et helt sindssygt scenarie som gav en stor og mærkelig oplevelse for alle der var med på fjorden .

Lidt senere oplevede vi hvordan en stimen af torsk kom helt ind imellem vores ben , så vi kunne stå og sparke dem væk fra os …!

Den nat da vi gik hjem, ikke fordi fiskeriet var slut ,men vi gad ikke og jeg kunne ikke fighte flere torsk pga smerte i min albue af alle de tunge og lange fights vi havde haft.

Den dag blev det til hele 17 timers fiskeri inden vi faldt totalt udmattet om i teltet .Ja jeg kom faktisk slet ikke ned i min sovepose den nat:)

Det vilde og gode fiskeri kunne umuligt fortsætte og en dag blev elven mælkehvid af udskylning af sand og ler fra en mindre sideelv ..

Det var faktisk helt rart ,at skulle kæmpe for de fisk som vi fik overlistet på tunge fluer og opstrøms kast.

Naturen er unik på Camp North og vi kunne dagligt nyde synet af Kongeørne – ravne -moskusokser ( dem var der kun 2 som så )  og de flotteste skyformationer på fjorden og ved bjergtoppene omkring lejeren .

Alt dette tilsat et stort antal fights og synet af bagline dag efter dag er med til at gøre dette fiskeri og  denne destination til min absolutte ynglings destination .Man kan givet købe sig til større fisk og flottere natur, men når du skal gøre status over turen , så tør jeg godt love at du her får mest Value for  Money og en oplevelse for livet.

 

DSC_4629_flynder
Dennis Flynder lander igen  fisk på let grej

Ikke ufarligt

At fiske og begive sig ud på fjeldet i totalt ukendt terræn er ikke ufarligt og nattefrost samt tusindvis af glatte sten og strøm i vandet kan udgøre en fare for alle.

Derfor blev der på første dag lavet et lille briefings møde i lejres telt, hvor der blev informeret om lejerlivet og der blev gjort opmærksomt på disse fare.

Det  blev specielt understreget ,at fiskeri i sideelven ikke måtte forgå alene og at man aldrig tog på længere udflugter uden klare aftaler om ,hvornår man var tilbage i lejeren igen .

På en af turens sidste dag var en af deltagerne gået alene i sideelven ude walkie og efter mere en 9 timers ” forsvinden ” og uden livstegn blev det nødvendigt at igangsætte en eftersøgning ( internt )

Jeg må indrømme ,at skulle igangsætte en eftersøgning i en elv som var totalt mælkehvid gjorde mig meget nervøs og mine tanker var fokuseret på hurtigst muligt at finde frem til vedkommende .

Efter 2 timer og 15 min lykkedes det at finde frem til en lystfisker der totalt havde glemt tid og sted pga det gode fiskeri og den flotte natur.

Gensynsglæden var naturligvis stor  men alligevel så alvorlig ,at vi måtte tage en snak om de sikkerhedsregler som var opsat og stærkt overtrådt i dette tilfælde..

Mine tænker gik naturligvis ,på at jeg i værste tilfælde skulle finde en omkommen deltager og herefter skulle underrette en ulykkelig familie om dette ..

Heldigvis skete dette ikke , men det var alligevel en ubehagelig opleves at få med i sin bagage .

Er det slut nu ..?

 

Denne tur er slet slet ikke slut endnu, men jeg kunne skrive stolpe op og ned i flere dage om denne tur til Camp North og man skal jo stoppe på et tidspunkt.

Vi oplevede så meget sammen og jeg er sikker på ,at alle deltagerne aldrig vil glemme denne tur. Måske ses vi igen inden længe på Camp North med fuld flex på klingerne.

Alle deltagerne har givet mig nogle helt fantastiske oplevelser på denne tur og jeg takker dem hver især for deres bidrag, til at gøre dette til endnu en uforglemmelig oplevelse med fiskestangen i hånden.

DSC_4907_Team_Camp_north_2016
Hele holdet samlet inden afgang fra lejeren til Danmark

 

Ps. hvis du vil med mig til Camp North  i 2018 så send mig en e-mail her på niklas@seatroutguidefyn.dk 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her , så går du aldrig glip af noget 

 

 

I får lige et par billeder mere fra turen..

DSC_4536_david
David med stort smil
DSC_4632_flynder_fish
Dennis Flynder med fisk og myg
DSC_4772_bo
Bo Frederiksen med stort smil
DSC_4547_skum_flue
Skumflue
DSC_4533_fight_david
Flex i fjorden
DSC_4559_skum_fjorden
Store fisk på skum i fjorden
DSC_4574_Hom
Jørgen Holm – Tures mad snedker kunne også fiske
DSC_4709_fjord_fisk
Fjordfisk til aftensmad
DSC_4413_fish
Dem her var der mange af …..
T-Shirt
En T-Shirt – 4 effektive fluer og en tørret Arctic Char i teltet til den næste gæst i mit telt på Camp North 

 

Min film fra 2014 hvor jeg besøgte stedet for første gang

4 comments

Henrik Barløse

Spot on beskrevet Niklas!. Camp North er virkeligt value for money i form af fights med bomstærke arctic char, og storslåede naturscenarier. Tak for en uforglemmelig uge ved de store ørreders elv.. I’ll be back!!

Bo Frederiksen

Først vil jeg sige tak for en dejlig tur, til Grønland og Camp North. Dette var min anden tur til dette skønne sted. Som for alvor har fået en plads i mit hjerte. For hvor i verden finder man den totale stilhed fra hverdagens larm og støj. Ingen mobil eller FB som man bruger tid på i hverdagen, her er der kun en ting i hoved. Man vil se bagline og det får man at se.. Jeg havde et par personlige mål med denne tur, bla. ville jeg ha en +65 på min Sage TXL-F #000. Som de fleste af de andre deltager, kun havde hovedrysten over for. Men det lykkes med en Arctic Char på 68 cm. Sidste mål var at komme ovenfor den store sø, hvilket jeg fravalgte sidste gang jeg var her. Men hvilket syn at se 2 kongeørne svæve rundt over hovederne på os. Men har også været fantastisk på andre områder. Det sammenhold som vi havde på dette hold, kan næppe beskrives. Så endnu tak for en fantastisk uge til hele holdet.
Tight Lines
Bo

Henrik Christiansen

Du har fuldstændig ret, Niklas! Det er umuligt, at beskrive en uge i Camp North. Naturen og de utroligt stærke artic char kan man ikke rigtig beskrive for sine fiskekammerater. Man forklarer og viser billeder. De står da også og smiler og kommenter med at det lyder vildt, men man kan bare mærke, at de ikke helt kan sætte sig ind i den kæmpe oplevelse det var, at fighte med så stærk en fisk i en fuldstændig overvældende natur.
Tak fordi du fik mig (og Anita) overtalt til at jeg skulle tage turen sammen med dig til Grønland. Det er en tur, jeg aldrig glemmer!
Jeg vil bruge din artikel, lidt ligesom jeg har brugt den video, du har lavet: Inden vi skulle afsted til Grønland, viste jeg din video, når jeg skulle fortælle om den kommende tur for bedre at forklare, hvad turen drejede sig om. Næste gang henviser jeg til din artikel, for bedre kan man ikke beskrive oplevelsen til nogen, der ikke selv har prøvet en uge i Camp North.
Tak til alle deltagere på turen. Det har været en uforglemmelig oplevelse.
PS: Næste gang du ser Jørgen Holm, så giv ham lige en ekstra krammer for den fantastike mad, han serverede for os.

Kurt Jørgensen

Det var en helt fantastisk tur. Det var 3 Grønlandstur, og denne var noget særligt, måske fordi det efter min kones udsagn var sidste tur.
Aldring har jeg oplevet et så fantastisk fiskeri. Tænk at man på en dag kan fange omkring 50 fisk. fiskeri. Store fjeldørreder og torsk. Fællesskabet overskygger alt andet på den tur. Det var helt unikt. Det var ligegyldigt hvem man var sammen med, så var det hyggeligt. Og man kunne glæde sig over hinandens fine fangster. Der skal lyde en stor tak til Niklas, han havde tjek på det hele – han er lige så kompetent som Henrik har været på mine første 2 ture. Madsnedker Jørgen serverede på bedste vis den ene middag efter den anden – godt gået. Så håber jeg i øvrigt at fru Birthe ændrer mening om at det alligevel ikke var sidste Grønlandstur!!

Leave a reply