DSC 0136

Jeg har de sidste 2 år været medlem af Lystfisker Foreningen 1926, dog uden at have gjort brug af fiskeretten…

Det skyldes ikke lysten men simpelthen manglende tid p.g.a familie og job ( I skal ikke have ondt af mig ) jeg har jo selv valgt både job og familie.

Men i søndags bød chancen sig for en hurtig smuttur til det jyske lakseparadis Skjern Å ved Skarrild.

3 overtændte fynske kystfluefiskere fra SaltFly Fyn var samlet i bilen og kursen blev sat til ankomst kl 6.30, hvor fiskekort skulle afhentet ved købmanden.

Foruden laksetegn og et par dagkort til de andre 2 , blev bilen fyldt med rundstykker og frisk vand..

Ankommet til fiskevandet blev grej og fluer sat på og efter bare 5 min var alle 3 kørende med linerne i vandet… Nu er det sådan at jeg ikke forventer en sk.. , når jeg fisker efter laks, men man kan altid håbe og tro på at det kan lykkes…

Vi havde næsten  gennemfisket  hele dagkort stykket og havde ikke holdt mange pauser, da jeg kom til et af de sidste sving på stykket…

Her blev fluen skiftet ud, da troen på de andre fluer var totalt forsvundet ( man skal tro på fluen , ellers kan man lige så godt lade være) En lille ny flue blev fundet frem og påmonteret forfanget og efter bare 10 kast blev fluen taget i et voldsomt hug , der ikke efterlod mange tvivl om at der var LAAKKKKS …!

DSC_0136

Fluen havde jeg fået et par år tidligere af fluebinderen Steen Nierbur  under en tur til Môrrum.

Mange har efterfølgende spurgt mig om hvilken flue det var og om den var hemmelig …!

Det er mine fluer aldrig – det gælder også dem jeg får af andre…

Så her får I et billede af fluen samt en bindebeskrivelse…

Rør:                 Plastic  35 mm

Krop:              Kobberfarvet Lite Brite.

Hackle:           Fiery Brown Hane, i tre sektioner.

Belastning:    Pro Tube Raw Weight Medium.

Ben:                 Orange Barred Gummiben.

Bindestilen er meget i stil med en klassisk Uldsok, med en opdelt krop.

IMG_6998

 

 

Håber i selv får flex på klingen i denne sæson , da dette er den mest fantastiske oplevelse man kan få.

En stor tak til både Mads & Thomas som var med til at gøre denne dag endnu bedre..

Hilsen

Niklas Albrechtsen 

2 kommentarer

  1. På date i Skjern Å | SaltFly Fyn

    […] I kan læse om den første tur her […]

  2. PYYHH det har været varmt | SaltFly Fyn

    […] Binde opskriften kan ses i denne artikel, som Niklas skrev tidligere på sæsonen. […]

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vises ikke. Krævede felter er markeret *

Du kan bruge HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.