Havørred kursus

Åbnet for tilmelding til 2018 

GO-FISHING SEATROUT ACADEMY

MASTER KURSUS

Dette kursus henvender sig ikke kun til fluefiskere, men lige så meget til folk med hang til spinnestangen.
Vi snakker ikke grej men holder 100 % fokus på pladser og aflæsning af kysten.

Master kurset afholdes

Fredag 31 marts  – d.1 april 2017- Udsolgt
Fredag d. 3 november – 4 november 2017

Alt udsolgt for 2017 

 2018

23-24 marts 2018

Du får dette Master Kursus for kun 1.695 kroner

Tilmeld dig herunder med navn -adresse -telefon samt e-mail.

Du skal selv afregne med Denmark Fishing Lodge for overnatning samt forplejning.

Overnatning samt forplejning

Pris for overnatning samt forplejning er under kurset kun 700,- kr pr. person, der afregnes direkte på Denmark Fishing Lodge.

Dette er en specielpris kun for Seatrout Guide Fyn kunder ! 

 

Da vi har et særdeles godt samarbejde med Denmark Fishing Lodge , så får du særlig pris på overnatning samt forplejning under dette kursus .

Du får 1 x aftensmad – 1 x dessert – 1 overnatning i dobbeltværelse – 1 x morgenmad samt en 1 x madpakke til dagen derpå .

Drikkelse samt transport er på egen regning

En Ekstra overnatning ?

Ps. Husk at book en ekstra overnatning så du også kan fiske om søndagen – så har du en hel weekend med masser af mulighed for at fiske løs i et af Fyns bedste områder for sølvtøj.

Flere informationer om kurset herunder

Seatrout Guide Fyn

På kurset lærer du:

  1. Du lære at bruge Google Earth til at aflæse kystpladser
  2. De forskellige affisknings teknikker
  3. Sådan angriber du fiskepladsen når du ankommer
  4. Se dine nuværende fiskepladser med nye muligheder
  5. Hvordan du planlægger din kysttur hjemme fra
  6. Ingen fisk på land er ikke det samme som en nul-tur…! Hvordan det ?
  7. Hvilken type lystfisker er du og skal du skifte stil ..?
  8. Fluo farver på endegrejet- hvorfor det..
  9. Vi besøger flere kystpladser og overfører teori til praktisk
  10. Individuel hjælp og rådgivning til dit nuværende grej
  11. Afhjælpning af kastemæssige problemer ved fiskevandet
  12. Du mødes med andre kursister og nye netværker skabes

Mere om Seatrout Master kurset:

Dette kursus vil løbe over 2 dage, da vi først tager den teoretiske del på Fiskelodgen på Helnæs  , hvor vi gennemgår aflæsning af fiskepladsen og de faktorer der gør forskellen på fiasko eller succes.

Du vil lære meget mere om 80 % pladserne og forstå hvorfor du skal finde de steder hvor 80 % af havørrederen træffes og ikke spilde din tid på 20 % pladserne.

Du vil som kursist blive påfyldt informationer der skærer ind til benet og gør det meget nemmere at forstå , hvorfor der er nogen der fanger mange fisk og hvorfor andre kun fanger få fisk   – ” dette er ikke kun held”

Vi tager også snakken om Fluocerende / Fluematerialer og havørredes syn på dette , hvorfor er der en forskel om man benytter Fluo materialer eller ej?

På dette Master kursus vil du med den påfyldte teori være klar til morgendagens fisketur ..

Jo vist skal vi fiske, men her læser vi kysten grundigt af og vi kommer til at skifte pladser i løbet af dagen, for at fremvise så meget som muligt på forskellige typer af pladser. Dette vil klæde dig på, så du til enhver tid kan overføre det lærte til dine egne eller nye fiskepladser, som du vil besøge i fremtiden.

Der vil være mulighed for at få hjælp til sit kast ude ved fiskevandet , hvis der skulle være behov for dette.
Udgangspunktet for dette kursus vil dog være at der er styr på grejet , så vi kan koncentrere os om det praktiske ved fiskevandet.

Program:

Vi mødes på Helnæs Fishing Lodge på Vestfyn ( Helnæs) Fredag  kl. 17.00 til en god aftensmenu hvorefter der serveres kaffe og den føste del af kurset vil gå igang. Teorien vil blive afholdt i et lokale på lodgen hvor vi kan hygge os sammen inden vi hopper ned til brændeoven og slapper af.

– den praktiske del vil foregå ved de Fynske kyster næste dags morgen efter en solid omgang morgenmad.

Vi vil ca. starte kl.  8.00 til 13.00 med den praktiske del og du skal forvente, at vi kommer til at gå en del i fuld påklædning. Naturligvis med fiskestænger i hånden så vi kan afprøve pladserne og se om vi kan omsætte teori til succes med fisk på tasken.

Det er dog vigtigt at du er indstillet på at fiskeriet ikke kommer i første række , da du efter kurset nok skal få tid til at fiske og lære dine egne pladser endnu bedre at kende.

Efter kl 13.00 vil vi i fælleskab fiske et par timer , for at give den fuld gas for at finde et par fynske havørreder. Det hele går naturlivis ud på at finde en havørred på en af de berømte 80 % pladser.

Efter du har deltaget på Master delen er du klædt på fra top til tå med ny viden og nye muligheder.

Du kan aflæse og gennemskue de fiskepladser du dyrker og lære hvordan helt nye pladser angribes.

Nu skal du selv få overført alt teori til praktiske oplevelser, så du selv kan se på din nye fangststatistik at dette kursus gjorde en forskel..

Det siger kursisterne:

Mandag d.07.09.15 Stod der Go-Fishing seatrout Academy Master kursus i min kalender. Jeg havdelænge gået og glædet migtil at komme på dette kursus og måske være heldig, at få de sidste fif ud af Niklas. Bilen blev pakket og turen gik endnu engang til Fyn, for at deltage i et af Niklas ́kurser. Denne gang skulle vi bo på Helnæs Fishing Logde- noget jeg bestemt også havde set frem til,da jeg kun har hørt godt om stedet. Efter en kort præsentation og en snak om fluorescerende fluer, begyndte Niklas at snakke om 20% og 80% pladser. Hvad var nu det for noget ? Det var nogethelt nyt, jeg ikke havde hørt om tidligere på de andre kurser. Det var rigtig spændende og gav god mening. Jeg begyndte selvfølgelig at tænke de kystpladser,hvor jeg selv fisker – er der også nogle 80% pladser der? Efter jeg endnu en gang kom hjem fra et fantastisk godt kursus,blev mine favoritpladser tjekket på Goggle Maps og der var da en del 80% pladser. Sjovt nok er det også lige på de pladser, jeg har mest held til at komme i kontakt med havørrederne. STO stod jo lige for døren, så strategien for efterårskonkurrencen var 80% pladser. ikke bruge så meget tid og energi på de andre pladser-kun gå efter 80% pladser. De 2 første pladser gav ingen fisk, men på den 3. plads var der fisk; en fin fisk på 54 cm tog pattegrisen og den stod lige, hvor den skulle. Om grunden til at jeg fangede fisken var fordi, at det var en 80%plads, som blev fisket ekstra grundigt igennem, kan jeg kun gætte på. Men én ting er sikkert: teorien holder i praksis. 20%+80%=100% Niklas seatrout guide Fyn. Mvh Henrik Christiansen PS. Efter kurset var færdigt, fik vi en lille opgave. Vi skulle komme med en tilbagemelding om, hvordan Niklas kunne forbedre kurset. Her godt 4 uger efter er det ikke lykkes mig at løse opgaven (:
Henrik Christiansen
Henrik Christiansen
Hej Niklas,
Året 2016 er ved at være slut, det samme er sæsonen 2016 på kysten. Snart hedder det 2017 og jeg ser frem til et spændende år med masser af action og gode oplevelser på kysten med den gudeskønne og smukke havørred. For mit vedkommende deltog jeg i et af disse kurser i 2016. Det havde været et frustrerende forår hvor man følte at alle andre end en selv kranede den ene havørred efter den anden. Jeg syntes selv jeg egentlig var en habil kystfisker som havde styr på det meste. Men i takt med at de såkaldte "nulture" steg, så steg frustrationerne proportionelt med disse. Derfor tilmeldte jeg mig et af disse kurser, for jeg følte jeg havde brug for ny viden, ny inspiration og ikke mindst blot en hyggelig dag med ligesindede.
Det var derfor med store forventninger at jeg mødte op på den fantaske smukke majdag på Helnæs med meget store forventninger og en hvis portion skepsis, for kunne du mon lære mig noget som jeg ikke vidste? Svaret på dette kom først efter nogle ture på egen hånd efter kurset. Og svaret kan kun betegnes som et klart JA!
Det såkaldte "nulture" er ikke eksisterende længere jeg har ikke haft en "nultur" siden den dag i maj, jovist er der da ture hvor havørreden er udeblevet, men de informationer som turene til gengæld har givet mig er som du selv sagde med til at ingen tur er en "nultur". Jeg kan se tilbage på et år hvor der er en tydelig skillelinje før og efter deltagelsen på dit kursus. Den mest markante er definitivt min 2. plads i efterårets STO!
Jeg vil ikke påstå at deltagelsen på kurset var derfor jeg blev nr. 2, men det havde dog en klar indflydelse på valg af fiskeplads, samt den måde jeg greb fiskepladsen an på og dermed fiskede pladsen af.
Til alle de som måtte tvivle på om dette kursus er relevant så kan jeg kun på det varmeste anbefale det! Dit vindende væsen og din evne til at formidle viden er i sig selv pengene værd. Jeg vil til en hver en tid kunne anbefale at tage et kursus eller en guidning med dig! Så tak for en fantastisk dag og tak for de ømme ben som også fulgte med.
Jeg ser frem til 2017 og de oplevelser som måtte komme. Vi ses jo nok inde i gofi, men skulle vi på et tidspunkt løbe ind i hinanden på kysten, har jeg altid en kop kaffe eller en øl til dig.  Om ikke andet for så måske at kunne lokke et lille ekstra stykke viden ud af dig;)
Tak for en god oplevelse og med ønsket om at du og dine nærmeste får en glædelig jul og et lykkebringende 2017.
Med venlig hilsen
Benjamin Jessen
Benjamin Jessen
Benjamin Jessen
Tak for et godt kursus Niklas! Nu har jeg fisket efter havørreder på kysten i nogle år, og som så mange andre planlagt min tid på kysten efter de rapporter, som er at finde på de sociale medier… dog uden større succes. Derfor valgte jeg, at tilmelde mig et kursus i Aflæsning af kysten med Niklas Albrechtsen. Her fik vi en grundig og forståelig gennemgang af, hvordan havørreden bevæger sig langs kysten og hvilke forhold i kystlinien, som er spændende for en kystfisker. Dagen bød på flere landet fisk, gode lektioner, godt socialt samvær med andre lystfiskere. Kan varmt anbefale dette kursus, da det giver godt og brugbart information og for mit vedkommende, har jeg fået en ny tilgang, til planlægning af mine fisketure.
Kenneth Nielsen
Kenneth Nielsen
Jeg deltog i kurset i august 2015 – hold nu op et fedt og ikke mindst ekstremt lærerigt kursus! – at Nicklas på dagen sørgede for at guide mig til 2 havørreder på omkring de 50 cm gjorde bare en fed dag endnu bedre! Nu sidder jeg et år efter og tænker lidt tilbage på det sidste års tid. Det er helt vildt som jeg har udviklet mig! Niklas kursus i aflæsning af kysten har gjort at jeg det seneste år, på hver en tur, har fisket effektiv og hele tiden vurderet hvordan og hvorfor en fiskeplads skal affiskes, samt hvor der er størst chance for at finde og fange havørrederne! – det har givet så mange flere fisk, samt har gjort at jeg har taget et nyt skridt i min “fiskekarriere” og kastet mig ud i fluefiskeriet. I går resulterede et hårdt stykke arbejde i at fange den første HØ på flue, i et stykke sølvblank havørred på 48 cm, hvilken drømmefisk at fange som første fluefangede havørred! – dette tilskriver jeg i høj grad Niklas´s kursus – den viden jeg fik her, samt har videreudviklet selv det sidste års tid har helt sikker været afgørende for at jeg nu står med mange flere havørreder end før og min første fluefangede!
Mads Pedersen
Mads Pedersen
Endnu engang tak for et super udbytterigt og professionelt arrangement Niklas. Det får min varmeste anbefaling til alle som stadig leder efter det perfekte setup...smid nogle penge efter professionel vejledning, de er hurtigt tjent ind når du sparer dig selv for de næste mange fejlkøb 😉
Jon Honum
Jon Honum

Kurset bliver afholdt i samarbejde med  Go-Fishing & Denmark Fishing Lodge