Cape Cod – Stripers – Tropisk kystfiskeri

Cape Cod – Stripers – Tropisk kystfiskeri

Et indlæg som jeg har modtaget fra Tom Smidt der er kystfisker, med lyst og  hang til fights med store og stærke fisk . Tom har fundet det ultimative tropiske fiskeri, der minder meget om vores kystfiskeri her i Danmark og derfor skal dette eventyr deles til jer…

Du kan kalde det tropisk kystfiskeri på første klasse til ingen penge…! 

Læs denne rapport og skulle lysten melde sig , så tag med Tom næste år ..!

 

Forberedelser:

I September 2012 var jeg med Joe på Cape Cod for første gang, og det er en mild underdrivelse at påstå at jeg blev voldsomt bidt af det fantastiske fiskeri efter Stripers og Bluefish. Jeg var klar til at tage derover igen i 2013. Problemet er nu umiddelbart, at jeg grundet arbejde ikke kunne tage af sted i September 2013….

Nå, men afsted ville jeg. Jacob, der havde været afsted i 2011, var klar og hans makker Krelle var også. Holdet var sat.

Så jeg begyndte at undersøge muligheden for at lave en tur selv. Dette viser sig så er en ret stor mundfuld og jeg forstår nu mere at diverse rejseselvskaber tager sig det godt betalt når man bestiller fiskerejser hos dem. Bladt opgaverne kan nævnes: leje af hus (hvor, plads, pris, ledighed, m.m.), flybillet (med hvilket selvskab, hvor meget bagage må vi have med, m.m.),

Billeje (forsikringer, størrelse, selvskab, m.m.) rejseforsikringer, indrejse tilladelser og meget meget mere….

Ikke desto mindre var jeg fast besluttet på at skulle afsted igen, og jeg kunne ikke vente til 2014.Så med internettet rødglødende, gik jeg i gang med at finde informationer. Jeg finder hurtigt ud af, ved hjælp fra venlige lokale fiskere på diverse amerikanske forum, at første fuld/nymåne i Juni var det sikreste bud på en god oplevelse.Huset blev fundet og prisen blev, efter en del ”sweettalk”, forhandlet til et overkommeligt leje.

Valg af flyselvskab faldt på Iceland air,da de havde kortest rejsetid og man må have 2 x 20 kg bagage med. Billeje gik egentligt ret smertefrit og vi var nu for alvor klar-det eneste problem var at der stadig var 9 måneder til afrejse…..

 

Rejsen

Kl. er 22.00 og jeg er kørt op til Jacob for at drikke lidt kaffe og kontrollere at vi har husket alt.

Toget mod Kastrup afgår fra Fredericia kl 0130, men både Jacob og jeg har længe erkendt at det ikke bliver til nogen søvn i nat.

Vi har voldsom fiskefeber…

Grejet bliver kontrolleret igen (for nok 15. gang), vi er MAX klar.

Turen til Kastrup går over Odense, hvor Krelle slutter sig til Gruppen. Han har lige som os, ikke fået lukket et øje.

Alt går smertefrit og inden vi ser os om, sidder vi i flyet, på vej mod eventyret.

 

 

Vi ankommer til Boston kl 1200 lokal tid, får hurtigt hentet lejebilen og sætter kursen mod Capen. Efter godt og vel 1 times kørsel, ankommer vi til det ”lille” sommerhus vi har lejet. Et rigtigt fedt hus, der har alt hvad den rejsende fisker begærer. 3 soveværelser, bad og wc, vaskemaskine og tørretumbler, stort køkken. Vigtigst af alt, trådløs internet.Et redskab vi bruger hver dag i forbindelse med planlægning af fiskeriet (vandstand, vindretning, månefase, m.m.)

 

Nu skal der fiskes, dag 1:

Fiskefeberen er nu tæt på uudholdelig!!! Tasker og kufferter bliver hurtigt smidt ind på værelserne og grejet bliver rigget til.

Det er sidst på eftermiddagen og vind og vandstand diktere at den første tur går til ”seagul beach” på sydsiden. Et sted der fisker helt formidabelt i September og skalnu have et ”Go” i Juni.

Krelle og jeg går nu mod højre, ud af den lange strand og kigger efter tegn på live i det oprørte vand….. Vi kigger og kigger og kigger…vi ser intet….. Lidt slukørede går vi tilbage mod bilen. Tankerne hamre rundt i mit hoved… Jeg kan se at Krelle udstråler usikkerhed…Er vi for tidligt på den???

Er fisken ikke nået til Capen endnu??? Har jeg fejlet som tour arrangør???Jacob er imidlertid gået til venstre, ind i bagvandet fra et større udløb der ligger i starten af stranden.

Da Krelle og jeg kommer tilbage til bilen (efter 6 km march på stranden) står Jacob med et stort smil på læben og proklamere Højlydt ”hold kæft der er mange fisk hva`?!?” krelle og jeg kiggede på hindanden og efterfølgende på Jacob med et skeptisk blik,”HVOR!!!??” sagde vi nærmest i kor…. Jacob pegede mod et lille sving i bagvandet, med ordene ”bare smid fluen ud der”.Krelle og jeg gik til det anviste spot og nærmest samtidig hookede vi begge op med hver vores Schoolie striper (lille striperunder 50cm). Så var turen skudt i gang på behørig vis, med Striper i hånden, øl i maven og en cigar i kæften.

Tilbage i huset lægger vi en slagplan for den efterfølgende dags fiskeri hvor vi beslutter os for at prøve en af de store sand flats af i Cape Cod Bay.

Godt trætte efter den lange rejse og den manglende søvn over de seneste dage, går vi til ro. Dag 1 er slut…

 

Dag 2:

Uret ringer urimeligt tidligt, men vi er alligevel ude af sengen og klar på ingen tid. Alle er tændte og fiskefeberen er uændret i styrke.Vi har små 45 min kørsel til pladsen og kører forbi en tank for at købe den obligatoriske morgenmad, bestående af en stor kaffe,en blåbær muffin og en 0,7 liters Redbull. Det lette måltid bliver indtaget i bilen på vej til kysten.Da vi når kysten bliver vi mødt af noget jeg kun har oplevet på Capen, nemlig den mest fantastiske solopgang.

 

 

Vandstandstabellen siger at der er 3 timer til vandet er faldet i bund og vi kunne ikke ønske os bedre forhold.Forventningerne er ret høje og inden længe bliver disse da også indfriet.Fiskeriet er ret ligetil, man går ud indtil vandet når løgene og fisker så derudaf. Ser man en bevægelse eller en skyggekaster man til den. Krelle står ca. 400 meter fra mig og da han hoocker op til sin første fine Striper på ca. 65cm kan jeg høre ham råbe og skrige. Om det var af glæde eller et forløsningens skrig vides ikke, men at det var positivt kunne man høre på meget lang afstand.Denne morgen fik vi flere fine fisk op til mindstemålet (71cm eller 28 tommer) og der falder en kæmpe sten fra mit hjerte….

Jeg havde ikke fejlet som tur planlægger, jeg havde ramt den lige i røven. Nu kunne jeg slappe af og nyde turen i fulde drag.

 

Efter en kanon morgen/formiddag var tiden kommet til Brunch US-stile!! Ikke så langt fra flaten ligger Grumpy´s. Grumpy´s er en morgenmads diner der harf åbent fra 0900-1300 hver dag. På menuen er ALT hvad hjertet begærer efter 6 timer i vandet. Jeg vil ikke begynde at forklare hvad de disker op med på det sted, dette skal simpelthen opleves! Vandstandstabellen dikterede at flatten ville fiske godt fra midt på eftermiddagen indtil mørkets frembrud. Og det fejlede heller ej. Igen fik vi flere fine fisk, nu med et par over de magiske 71cm, såkaldte ”keepers”. Det er svært at beskrive hvor hårdt en stor Striper hugger og fighter, det er endnu en ting der simpelthen skal opleves. Jeg kan sige at jeg til dato ikke har fanget en havørred

i Danmark der i hugget kunne måle sig med en Striper på 50cm!!! Det sker flere gange at fisken simpelthen hugger linen ud af fingrene på en.

Aftensmaden består af 800g mørt rødt oksekød med tilbehør, mad for mænd!!!

Dag 2, slutter…..

 

Dag 3:

Dag 3 er nærmest en tro kopi af dag 2…. Endnu en gang har vi godt med fisk på flatten og vi kan næsten ikke få armene ned.

Solnedgangen bliver nydt på behørig vis med kolde øl

 

Dag 4:

På dag 4 har vi besluttet os at prøve noget nyt. Vi havde i jagten på information på nettet læst om Race point. Spidsen af Capen, vild natur og store Stripers. Det kunne vi ikke lade stå uprøvet hen.Det er en længere køretur derop på ca. 1 ½ time, og turen derop gik med redbul og Contry musik, sikke en fest .Vel ankommet taler vi med en lokal fluefisker der er ved at pakke bilen og køre hjem (aldrig et godt tegn…) han kunne melde om at fiskeriet havde været rigtig godt fra morgenstunden af men at det nu var stilnet af.Vi lader os ikke skræmme, rigger til og begiver os ned til stranden.

Her er der tale om vild, åben kyst!! Svømmer man mod nord rammer man novoscocia, vender man næsen mod øst er der åbent hav indtil man rammer Frankrig. Det er det store hav, der mildest talt virker en kende uoverskueligt…..Ikke desto mindre lykkedes det os alligevel at fange lidt fisk J og rigtig flotte fisk!!!!

 

 

Dag 5:

Race point….. Vi havde alle 3 set hvad det havde at byde på i ugunstige forhold (ifølge den amerikanske fluefisker),

hvordan kunne det så ikke blive i de gode forhold??? Vi var alle larmende enige om at afsætte endnu en dag på toppen af Capen.

Belært af den foregående dags information fra den lokale fisker, tog vi afsted således vi ramte Race point et par timer inden det

skulle spille max. Dette viste sig ikke at være en dårlig ide.

Dagen igennem blev vi bombarderet med fede oplevelser, lige fra kæmpe Blitz (et område på 400 x 400 meter hvor overfladen

koger af jagende fisk) til jagende makreller, store Bluefish, kæmpe sæler, knækkede stænger, vildt vejr og ikke mindst rigtig

store Stripers!!Da vi satte næsen hjemad sidst på eftermiddagen var vi alle godt slidte og klar til en hviledag med lidt mere stille og roligt fiskeri. At dette ikke ville ske kom vi snart til at finde ud af…..

 

Dag 6:

Nu har vi alle fået fine fisk og trænger til lidt afveksling. Derfor beslutter vi os til at gå på jagt efter de vilde Bluefish.

Rygterne sagde at vi kunne finde dem på sydkysten. Så efter et kort besøg i den lokale grej shop var vi bevæbnet med

tilstrækkelig information til en dags jagt i nyt og ukendt vand.

Den første plads vi kom til holdt en kæmpe flok schoolies (stripers under 50cm), der blitzede i 4 stive timer, men selvom det

lyder super, var det nu en helt anden fisk der stjal rampelyset på dagen…. Nemlig Knurhanen, eller på amerikansk, Sea Robin.

Vi troede simpelthen ikke vores egne øjne, da Jacob trak sådan en fætter i land. En fisk vi i det Danske er vandt til at skulle

hente på ret dybt vand, jager kystnært i overfladen på Cape Cod. Ikke en imponerende fighter, men dog en art jeg aldrig havde

troet skulle ende på min list over fluefangede fisk J alt i alt en sjov dag, dog uden nogensinde at finde nogen Bluefish.

 

Dag 7:

På tur med de lokale.

Formiddagen gik med flatsfiskeri, med et par fine fisk i hånden, på den kende plads inden vi skulle ud på en længere køretur til en plads syd for Cape Cod, god 4 timers kørsel fra huset. Bears Den, en grej butik ejet af fluefisker entusiaster. En gennemført fed butik med alt hvad fluefiskerens hjerte begærer.

Ud over det laver de en gratis fælles fisketur hver onsdag som man melder sig til på mail, hvorefter Scott (butikkens ejer) svarer med tid og sted for ugens fælles tur.

Vi skulle mødes ved indkørslen til en kæmpe privat grund med et stort skilt der lød noget i stil med ”betræd min grund og dø en kummerlig og smertefuld død……m.m.” der havde Scott laven en aftale med ejeren der gav os lov til at fiske dette jomfruelige vand, hvor ingen ud over ejeren havde fisket i 30 år.

Desværre havde to dages slagregn gjort vandet helt mørkebrun og aldeles ufiskbart. Men på plus siden, mødte vi ligesindede, fluefiskere der havde den samme passion for fiskeriet som os. Så det meste af aftenen gik med historier om fantastiske fangster, øl fra bagenden af en pickup truck, tips og tricks om fiskeriet og ikke mindst, den hemmelige Bluefish plads som vi helt klart skulle prøve en af de efterfølgende dage.

 

Dag 8:

Vi besluttede os fra morgenstunden for at prøve den anden store flat der er i Cape Cod Bay.Det er overskyet og diset, ikke ligefrem optimale forhold til sightfishing.  Vi begiver os trods det lidt uldne vejr, ud på flatten i jagten på en Stiper i keeper størrelse.Efter at have krydset en tidevands rende, med strøm der mest af alt minder om en rivende elv, finder vi en sandbanke der ser lovende ud. Der er da også fast fisk inden for ret kort tid og vi får mange fine fisk med et par ret gode eksemplarer imellem.

En lækker plads som ser meget lovende ud til noget sightfishing i godt vejr.

 

Dag 9:

Morgenen starter på den flat vi startede ugen fiskeri på. Det er vindstille og let diset.

Medens vi vader ud på flatten ser vi fisk der buldre i overfladen. Valget af flue faldt hurtigt på en flydende skumflue der flytter noget vand under indtag og laver godt med ballade under indtag.

Resultatet udebliver heller ikke og vi morer os de næste par timer med en større mængde schoolies der angriber vores skumfluer med en uhørt grådighed. Det er sku god lir .Vejret klarer op, solen bager ned fra en blå himmel og gårsdagens flat kalder.Med solen højt på himlen ligner flatten noget der lige så godt kunne have ligget under i et langt mere tropisk himmelstrøg.Iført shorts, korte ærmer og flats boots, begiver vi os ud på flatten medens vi spejder efter skygger på den lyse sandbund.Der går ikke længe før vi ser de første fisk trække stille hen over flatten. Men af uforklarlige årsager, er de fuldstændig ligeglade med vores fluer, og bliver skræmt ved den mindste bevægelse. Vi ser rigtig mange fisk og resultatet bliver alligevel nul fisk i hånden. Uanset hvad, var det en super spændende eftermiddag som jeg sent glemmer.

 

Dag 10:

Nu skulle de satans Bluefish findes. Bevæbnet med helt friske efterretninger fra diverse lokale fiskere og grejbutiks

indehavere, sætter vi igen kursen mod sydkysten.

I dag skal det lykkedes….. Og DET gjorde det i en grad jeg ikke havde forestillet i mine vildeste fantasier!!!

Da vi parkere bilen ved stranden, kan vi i det rødlige morgenlys allerede se store flokke af vilde Blues jage helt inde under land.

Et sandt bonanza fiskeri udspiller sig…..

 

I 3 hele timer, står vi tre mand med kontinuerlig flexet klinge!!! Vi fanger så mange Bluefish

i størrelsen 50-70cm, at vi stopper med at tælle og sidst på formiddagen vurdere at tallet er et stykke over 100!!!

Da vi stoppede, var det ikke fordi der ikke var flere fisk, men fordi vi nærmest ikke kunne bære fluestangen længere af bare træthed.

Bluefishen er super stærk, har barberblad skarpe tænder, der villigt slås om at få fat i en skumflue der plasker løs under indtagning..

Det vildeste fiskeri jeg har oplevet i mit liv!!

 

Dag 11:

Med ømme muskler efter gårsdagens Bluefish bonanza, sad vi på tanken og drak den vanlige morgenkaffe med muffin ”on the side”.Hvad skulle vi finde på i dag?….Vi er alle ved at være godt baldret efter 10 dages maraton fiskeri og trænger til en stille dag. Derfor beslutter vi os for at tage formiddagsfiskeriet på flatten, og holde eftermiddagen åben til sightseeing m.m.Vi fik alle fisk på flatten og jeg den største Striper jeg nogensinde har fanget!!!

Jeg kommer gående i knædybt vand, på den lyse brune bund ser jeg en kæmpe skygge på 30 x 30 meter. Først tror jeg det er en stor klat skidt der kommer flydende, men da det kommer nærmere ser jeg at det er en flok rigtig store Stripers der er på vej fratidevands renden og op på flatten. Med hjertet helt oppe i halsen begynder jeg at lade stangen op til kast. Første kast bliver for kort…..

Jeg tager stangen under den ene arm og hamre med begge hænder linen ind til et nyt kast. Fiskene bevæger sig hurtigt og jeg har kun EN chance til for at lægge fluen rigtigt. Jeg lader stangen og slipper linen….. Nærmest i slow motion ser jeg linen strække sig og fluen lande 1 meter foran den forreste i flokken….. Jeg lader fluen synke lidt og begynder indtaget. ”fører” fisken ignorere min flue, og jeg når lige akkurat at tænke ”WTF!!! Selektive svin!!!” da jeg ser en stor skygge bryde væk fra flokken i retning min flue…… jeg holder vejret,tænder mit hjelm kamera og ser min gule/hvide clouser minnow forsvinde i gabet på fisken… TILSLAG!!! Og festen starter. Min klasse 6 stang flexer helt ned i korken og et udløb som jeg aldrig har oplevet det før, får hjulet til at skrige som i smærte. Jeg tænker 200 meter backing….. Er det mon nok?!?

Efter 150 meter hvor linen bare smelter af hjulet stopper fisken endelig op og tovtrækningen kan begynde. Det er en kamp jeg VIL vinde.Meter for meter får jeg linen tilbage på hjulet og kan nu se dyret…. ”HOLD KÆFT DEN ER STOR!!” hører jeg mig selv sige, inden fiskenhiver 100 meter line af hjulet igen…. Efter en rum tid står jeg endelig med fisken i favnen….

Den er vildt flot, og imponerende 97,5cm

fra snude til hale. En gennemført fed fight, der understreger at Striperen bare er en super fisk på fluen.Ud over at oplevelsen står printet i min hukommelse var jeg så heldig at have det hele på film, klippet ligger på min Facebook profil .Det sted svigter bare aldrig..

Dag 12:

Med hjemrejse nært forestående vil vi lige prøve Race point igen.

Vejret er rigtig fint og det bliver en god dag med fine fisk. Jeg jager en stor flok keepers i over en kilometer ned af kysten før jeg får en af dem overlistet.Vi får igen alle tre fine fisk og smiler fra øre til øre.

 

Dag 13:

Sidste fisk inden hjemrejse

Så kommer hjemrejse dagen. Vi er godt trætte og helt høje på oplevelser. Det er svært at blive ved at fylde ovenpå og stadig nyde hvert sekund.

Alligevel vælger vi at slutte turen på den velkendte flat, men skulle vi nå det, skal vi køre kl 0300. planen er at fiske til kl 10, spise et afskeds festmåltid på Grumpy´s, køre hjem til huset, gøre rent og rydde op. Vi skal være ude senest kl 15.

Som sagt så gjort.

Det er kulsort nat da vi ankommer til flatten, men vi kender nu pladsen så godt at vi ikke har problemer med at navigere de lumske tidevands rendet og badekarrene mellem sandbankerne.

Vi spreder os ud på kyststrækket så der er langt imellem os, hvorved chancen er større for at finde fisken.

Vi fanger alle lidt småfisk og er egentlig godt tilfredse, men i det første morgen lys oplever jeg noget jeg ikke har set før…. Tailende Stripers!!!! Simpelthen fisk der muler rundt med hovedet i sandbunden og halerne flagrende i overfladen.

Der er viveler hele vejer rundt om mig og uanset hvor jeg ligger fluen, bliver den taget af fisk i størrelser mellem 45-80cm. Sikke et skue. Jeg når at få 28 Stripers inden vandet stiger og tvinger mig ind.

Jeg ved ikke om det er Cape Cod´s måde at lokke en dansk fluefisker tilbage….. Men det virker!!!

Trætte sidder vi i flyet på vej hjem, med blanke øjne og en længsel der allerede er ved at melde sig….. Vi skal tilbage hertil…. Snart!!!

Mit navn er Tom smidt……. Og jeg er Striper afhængig……

Cape Cod – Stripers – Tropisk kystfiskeri

Stedet:

Cape Cod er en tange der strækker sig ud fra den nordøstlige kyst i USA.

Det er et sted hvor mange amerikanere har sommerhus og i det hele taget er det et ret stille samfund.

På indersiden af tangen (Cape Cod Bay) er der store frats og på ydersiden og sydsiden

er det mere traditionelt ”dansk” kyst.

Der er op til 3,5 meter forskel på høj og lavvande, så et godt lokalkendskab kan være livsvigtigt. Der bliver hvert år

Fiskere fanget ude på sandbankerne på flatsene som drukner fordi de ikke var opmærksomme på den hurtigt

stigende vandstand.

Når månen er størst, stiger vandet

Næsten 35cm hvert kvarter!!!

 

Fiskeriet på Cape Cod

Striperen emigrere i foråret fra syd (Hutson river) mod nord (Canada), hvilket gør at den slut Maj/start Juni skal passere Capen i meget stort antal.

Fiskeriet minder i sin enkelthed om det danske kystfiskeri. Det største og vigtigste forskel er, at man i Danmark fisker mørk bund med tang og anden bevoksning, på Capen fisker vi stort set kun på lys sandbund.

Striperens føde emner består i juni fortrinsvis af små tobiser, hvilke godt kan lide de store sandede flats. Striperen følger simpelthen føden, der i juni fortrinsvis består af små tobiser, ind på den lyse bund, hvor den for os er en meget eftertragtet fisk at spotte.

 

Grejet:

Som sagt er der ikke så megen forskel på Striper- og havørred-fiskeri.

Grejet er det samme.

En god #8 stang til når det blæser eller man skal fiske store tunge fluer og en #6 stang til det lette fiskeri på flatsene.

Hjulene skal have en god bremse samt kunne rumme noget backing, 150 meter+.

Elleres er det åndbare wader, et par gode vadestøvler (vi går ret mange kilometer), en linekurv og en chestpack der kan rumme 2 store æsker, tippet materialer, tang, vand, mad, m.m.

Da der er ofte flere kilometer til bilen skal der være plads til det mest nødvendige.

Fluerne er i juni clouser minnow i forskellige varianter og farver (gul/hvid og Grøn/hvid har vist sig at virke ret godt) samt nogle skumfluer/poppere til overfladefiskeriet.

Ekstra grej:

Jeg har mindst 3 komplette sæt stang/hjul/line med, da det sker at noget går i stykker og man i den situation ikke må gå ned på grej.

 

 

Kontakt info:

Tom smidt

Tlf: 52 39 88 11

Mail: big-bonefish@hotmail.com

Har du interesse eller spørgsmål skriv en besked

på mail/sms eller facebook