Havørreden er fredet og skal genudsættes
16 november -Farvede havørreder er fredet
Når kalenderen slår over på d 16 november så er alle farvede havørreder fredet i både saltvand og ferskvand
Fredningen løber fra d 16 november til d 15 januar
( begge dage inkl. )
I denne periode skal alle farvede havørreder genudsættes uanset hvor stor eller lille den måtte være. Du skal derfor være særlig opmærksom på de havørreder som du fanger i denne periode af året.
Det er meget tydeligt at se forskel på om en havørred er blank eller om den er farvet
Meget farvet havørred – der skal genudsættes i denne periode
Blankfisk der gerne må hjemtages
16 november -Farvede havørreder er fredet
Hvis du holder dig til denne lille regel , så kommer du aldrig galt afsted når du skal bedømme om din fisk er farvet eller blank.
Når du fanger en havørred i denne periode af året , så vil der på en rigtigt blank havørred sidde løse skæl på fisken , som ofte falder af i nettet eller sidde tilbage på dine hænder når du rører ved fisken. Det betyder også at du skal være særlig opmærksom på ikke at få disse skæl til at ryge af havørreden hvis du vil genudsætte den af personlige årsager.
En havørred der er næsten blank eller farvet vil i denne periode være meget mere slimet og glat og de vil ikke efterlade løse skæl på dine hænder og de skal derfor genudsættes.
Blank fisk efterlader løse skæl på dine hænder
Her vil du aldrig være i tvivl – Den er Blank
En Kommentar
L-O Kristiansson
Mycket bra foton på blank respektive färgad samt förklarande text därtill.Hoppas nu framöver slippa se bilder på mer eller mindre färgad öring som tydligen tvunget måste visas upp. Kallar en del av dessa foton för DickPics .