Blog

De Bornholmske havørred hemmeligheder
27
jun 2018

De Bornholmske havørred hemmeligheder

De Bornholmske havørred hemmeligheder

Nogle af kapitlerne i Havørredens Hemmeligheder 5 og 6 filmene er optaget Bornholm. Det var nok mig, der overtalte Niels Vestergård og Thomas Hansen til, at vi skulle drage til Bornholm. Det godt nok både var dyrere, mere besværligt, langt mere tidskrævende og usikkert end hvis vi var blevet på hjemmebanerne Fyn eller Falster. Jeg insisterede dog på, at det ville være det hele værd. Bornholm er et unikt havørredsted der byder på helt andre forhold end resten af Danmark.

Egentlig ville jeg helst have været afsted i januar/februar men Niels nedlagde veto. Hverken han eller hans udstyr virker særligt godt, når det er iskoldt, og risikoen for frost og sne er jo ret overhængende i årets første måneder. Derfor drog afsted den 1. uge i december i stedet. En vejrmæssig sikker periode skulle man mene. Vi ankom til øen d. 1. december 2012 og 4. december ramte en sjælden december snestorm Bornholm med dagsfrost og nattetemperature ned til 15 grader frost som følge. Vores kamp mod vejrguderne den uge på Bornholm er faktisk en historien for sig selv som vi må tage en anden gang. Her koncentrerer vi os om, hvad de optagelser vi trods alt fik lavet over – samt især under – vandet afslørede om de Bornholmske havørreder.

Bølge jagerne

Havørreder er vel havørreder uanset hvor i landet de findes? Både ja og nej. Det er selvfølgelig samme fisk med samme udseende og livscyklus, men de er også forskellige og til tider dybt specialiseret, afhængig af hvor de opholder sig. Fjordørreder er fx specialister i at søge føde på ultra lavt vand. Noget som ørreden på den åbne kyst ikke er helt så fokuseret på. Nogle er sandbundjægere eller nattejægere. Andre ørreder har specialiseret sig i at jage sild og tobis over åbent vand, og kan dermed næppe kaldes kystørreder mere.

De bornholmske kystørreder er specialister i at jage føde i bølger – jo større jo bedre. Det var dette fænomen vi gerne ville optage både fra fisken og fiskerens synsvinkel.

Til forskel fra stort set alle andre kystpladser i Danmark, så kan de bornholmske tåle et meget stort vindtryk, uden at vandet bliver uklart. Her findes ikke meget ler, mudder, kridt og fint sand der løsrives af bølgerne og ødelægger vandets sigtbarhed. Det er ikke uden grund at Bornholm kaldes klippeøen. De Bornholmske klipper flytter sig ikke i bølgerne, men det er der andet der gør. Når bølgerne rammer de bornholmske klippeskær, sten og rev, så hvirvles fødeemner som tanglopper, hundestejler og rejer hjælpeløst rundt i vandet, og udgør dermed et let måltid, for havørreden der jager lystigt i det oprørte men klare vand.

Se blot klip dette klip

 

Kameraret lander langt ude ved en klippe spids som bølgerne bryder omkring. Her bor en fisk. Derefter er der et langt stykke med forholdsvis roligt vand og ingen fisk. På de sidst meter af kastet hvor bølgerne har fat i kysten da sker der noget igen.

Bølgerne slår småfisk og –dyr ud af deres skjulesteder, og i ly af luftbobler og det hvide skum som skabes jager havørreder. En jagtteknik der er ret unik for den Bornholmske kystørred. Svenske, Norske og andre ørrednationaliteter der lever fast under samme forhold, jager på samme. Bornholmerørrederne er dog de danske bølge specialister. Lokalt har havørred sikkert lært sig samme jagt teknik andre steder i landet – men slet ikke i samme grad som på klippeøen.

Fænomenet med løsrevende fødeemner i bølgebruset opstår selvfølgelig alle steder i landet, men her følger det uklare vand med. Uklart vand der skjuler fødeemnerne for ørrederne. Derfor er fx fynske havørreder, slet ikke bølge jægere. De ka’ ik’ fin’ u af det… – tror jeg… Der findes enkelte pladser på Fyn som tåler store bølger, uden vandet bliver grumset. De fynske ørreder er bare ligeglade. De jager ikke bedre eller mere i bølger end i stille vand. I modsætning til de bornholmske ørreder så har de fynske ikke lært af deres mor at det ”det hvide vand” i bølgebrækket er stedet at være når man er sulten.

Det hvide i bølgen

Netop det hvide vand helt inde i bølgeknækket er spændende.

Det er særligt her, at havørreder patruljerer. For landkrabber som os der med fiskestang, store waders og alt for meget tøj kan det hvide oprørte vand der skyller ind over stenene virke fuldstændigt uoverskueligt og direkte farligt. Den Bornholmske havørred navigere derimod rundt i det med en ynde og lethed som er misundelsesværdig. Før vores undervandoptagelser kæmpede jeg en hård kamp med at vade dybt for at få min flue ud på ydersiden af det hvide vand. Det kostede mig rigtig meget iskoldt Østersø vand i wadersene. Kastekameraret afslører dog, at havørrederne jager længere end i det hvid vand, end jeg havde regnet med. I dag bliver jeg derfor oftes lidt tilbage og fisker mere på langs af bølgerne. Gerne således at fluen arbejder midt i det hvid vand i sidste halvdel af kastet. Det gør at jeg ikke behøver at vade helt så dybt, og at jeg faktisk kan fiske i endnu hårde vejr en tidligere.

Se dette klip –
Thomas fisker langt bagved det yderste bølgebræk. Her er under en meter dybt og vandet skummer rundt som i en vaskemaskine – men det er her fiskene er. Jeg tror stadig han drømmer om den havørreder der ses vende bag bombardaens flue midt i det hvide skum.

Det er svært at opretholde kontakten med agnet i det turbulente vand, men med lidt øvelse og tilpasning går det. Imod al logik bruger jeg en flydeline til dette fiskeri. Den kan jeg nemlig se, og ved at løfte, mende og andre fiksfakserier kan jeg holde den udenfor den værste turbolens. Bemærk på undervandsbillederne hvor skum og luftbobler skaber en masse hvidt. Fisk derfor med store fluer med god kontrast til det hvid. Mørke farver eller kraftige fluo. rød/orange virker uovertruffent.

De Bornholmske havørred hemmeligheder

Havørrederne venter på vinden

De Bornholmske havørreder er faktisk så fikseret på bølger og uroligt vand at de stort set går i dvale når vinden lægger sig. At fange en Bornholmsk havørred i havblik er mere end almindeligt svært. Ligeså svært som at fange en Fynsk i store bølger. Det har været velkendt siden kystfiskeriet startede på øen. Den almindelige teori var, at når vinden lægger sig, så trak ørrederne til søs for at vende tilbage til kysten når bølgerne dukkede op igen. På vores Bornholmertur blev den teori gjort fuldstændig til skamme. Efter nogle hårde dage i bølgerne og vind blev kulde for hård, og vi blev tvunget om i læsiden af øen. Her i det rolig og ginklare vand, fiskede vi og fangede som forventet ikke det mindste. En eftermiddag i Ypnasted bugten står særligt klart for mig. Bugten har en suveræn havørredmagneter, som virker når bølgetoppene knækker hvidt, og der er gang i vandet. Denne decemberdag var vandet dog fladt som et stuegulv. Vi affiskede magneten forsigtigt. Jeg først med en letdresset lækker Pattegris, og derefter gik Thomas over med hans Rotator blink. Som forventet havde ingen af os den mindste reaktion. Jeg var sikker på, at stedet ikke rummede en eneste havørred. Alligevel greb jeg stangen med kastekameraraet og gik pladsen over en gang til. Mest for lige at se hvordan bundforholdende egentligt tog sig ud derude. 3 – 4 gange følte jeg, at kameraet stødte ind i noget når jeg spandt ind. Det undrede mig en smule, da jeg troede der var ret dybt foran mig. Jeg blev faktisk lidt nervøs for, at det var klipper der ville æde Niels’s dyre undervandskamera så jeg sluttede hurtigt, og vi drog mod sommerhuset, brændeovn og rødvin i stedet.

Her så vi optagelserne igennem ,og jeg glemmer aldrig det sus der gik igennem mig. Ude på pladsen stod 20 – 30 eller flere havørreder fuldstændigt apatiske. I den grad i OFF tilstand. De stød jeg havde mærket i stangen, var når kameraret ramte ind i fiskekroppene – hvilket de stort set var ligeglade med. Thomas og jeg havde med vores bedste agn fisket mange kast direkte igennem stimen – uden den mindste reaktion. Se dette klip som eksempel. I slutningen af klippet rammer både kamera og wobler ørreden, som er fuldstændig ligeglad. Hvem sagde at havørreder var en meget sky fisk?

 

Ørrederne var altså på pladsen, men så længe der ikke var bølger så jagede de overhovedet ikke. Alle andre steder i landet kan havørrederne godt finde ud af at være aktive selvom vandet er stille. Det kan de selvfølgelig også på Bornholm, men det er sjældent. Derfor er det så vigtigt, at opsøge noget bølgevand når du fisker på klippeøen.

De følgende dage vi filmede på øen, aftog vinden fuldstændig og med flue blink samt kameraret affiskede vi talrige hotte bornholmske havørredmagneter i det stille klare vand. Både på nord- og sydkysten. Resultatet var fuldstædigt entydigt: Havørreder var at finde på samtlige pladser i store flokke, der ikke reagerede på noget som helst. De bornholmske ørreder forlader altså ikke kysten i stille vejr. De bliver, og venter på, at vinden for sat gang i vandet og fødeemnerne bliver serveret på et sølvfad igen. Derfor skal man som Bornholms kystfisker om nogen holde øje med vejrudsigten. En plads i læsiden af øen hvor der måske ikke har været fanget eller set fisk i dagevis, kan på et øjeblik forandre sig til et eventyr. hvis vinden skifter eller frisker op og sætter gang i vandet.

Denne var den sidste artikel i rækken af Havørredens Hemmeligheder afsløringer. Mens du læser dette er der dog gang i nye filmoptagelser et sted i Danmark, og der er stadig masser af hemmeligheder som vi ikke har afsløret. Så følg løbende med på hemmeligher.dk – jeg lover vi afslører mere hen af vejen..

Claus Eriksen

Book et kystkursus i aflæsning af kysten – Det gør en stor forskel !

Kursus i aflæsning af kysten

 

0 comments

Leave a reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.