De frysende grønlændere…!

Var vandtemperaturen over 5 grader i begge akvarier så opførte fiskene stort set ens. Dvs de var rolige og tog føde til sig uanset hvilket akvarie de befandt sig i. Høj eller lav saltholdighed var ligegyldigt.

Når Dennis sænkede vandtemperaturen så skete der derimod noget forunderligt. Fiskene i brakvandet (altså det der minder om vores inderfjorde) blev sløve og langsomme, men de kunne stadig lokkes til at gumle en kogt reje i sig hvis de fik chancen. Det var noget helt andet med fiskene i saltvandsakvariet. De nægtede at tage føde til sig, og blev ydermere ekstremt følsomme og bange overfor alle ydre påvirkninger. Blot Dennis bevægede sig de mindste i lokalet så piskede de rundt i akvariet. Svømmede i panik direkte ind i glasset, og forsøgte at springe ud på gulvet. Hævede han vandtemperaturen så faldt det hele til ro igen.

Fiskene i saltvandsakvariet blev altså stressede, følsomme og pirrelige. Det skyldes at kombinationen af koldt vand og salt, ikke huer havørrederne. En havørred drikker vand ligesom os andre. Men hvor saltvand er farligt for os, så kan en havørred udskille saltet. Det kræver dog en del energi, og netop i koldt vand har havørreden ikke meget energi. Den modsætning stresser fisken så meget at den stort set holder op med at tage føde til sig, og samtidig bliver den meget nervøs og følsom overfor alt omkring den.

Det Dennis oplevede i kælder på universitetet er det samme vi oplever ude på den åbne kyst lige nu. Vandet er koldt og salt og det reagere fisken negativt på. Havørrederne stiller sig inaktivt på meget lavt vand. Her er nemlig en chance for at vandet er en smule varmere. Her hænger den blot dagen lang og bruger alt sit krudt på blot at få sin saltudskillelse til at køre. Hvorfor den proces skal foregå i flok sammen med mange andre kan man kun gætte sig til. Men som mange andre dyr (og mennesker)så søger havørreder åbenbart også tæt sammen når de er nervøse og usikre.

En flok opdager eventuelle fare bedre end enkeltindivider, og det er netop derfor at disse flokke af frysende grønlændere er så svære at komme i nærheden af. Der er simpelthen for mange der holder vagt og der skal nærmest intet til at udløse alarmen.

De frysende grønlændere…!

Med til historien hører selvfølgelig også at det er et helt naturligt fænomen, og der ikke er noget farligt i det. Dennis kunne faktisk sænke temperaturen til 0 grader i saltvandsakvariet uden at fisken tog skade

Så snart vandtemperaturen kravler op over de 3 grader så vågner fiskene igen. Deres saltudskillelse stabiliseres og alt er godt.

Så når du her i weekenden ude ved den åbne kyst pludselig ser vandet løfte sig i et stort område fordi du lige har skræmt 40 – 50 eller måske 100 havørreder på en gang så er du røget i en flok frysende grønlændere.

Uanset hvor mange der er, så er de ekstremt svære at få i tale. Et par tips findes dog.

Når du ser flokken glide afsted, så kast IKKE efter dem. Det vil oftes blot skræmme dem endnu mere. Hold øje med hvor vandet falder til ro igen. Her er fisken nemlig stoppet. Bliver flokken ikke skræmt for meget med gentagende kast ,så vil den sjældent flytte sig mere end 20 – 30 meter før den falder til ro igen.