Super påske fiskeri!
Jeg havde planlagt 2 fisketure i påsken.
Den ene med vores lille klub SaltFly Fyn, og den anden en single tur til mit spot ved gabet!
Da Fåborg sportsfiskerklub holder deres årlige påske fiskekonkurrence, havde jeg da også lige nået at købe kort til det, hvis man skulle ryge ind i det store ”svin”!!
Første præmien var jo en laksetur til Norge, som jeg også nok skulle få tid til …
Første dag aflyste vi vores fællestur til den overskønne Ø, Æbelø. Det blev den på grund af hård Nordlig vind, som havde givet utroligt grumset vand. Vi aftalt så at sprede os lidt ud på resten af Fyn.
Mads Schmidt og jeg aftalte hurtigt, at danne par, og ville gøre vores for at give de 3 andre baghjul!!
Vi startede ud tidlig langfredag morgen kl.04.00 ved Fåborg fjord, mens de 3 andre mødes ved Nordfyn. Man må sige at Mads og jeg havde trukket det længste strå, og røg ind i noget lækkert fiskeri…..(eller jeg gjorde i hvert fald) 😉
Der gik ikke lang tid før der var kontakt med fisk, og Mads fik spottet et par RIGTIG gode fisk!!’
Da jeg havde haft de første 4 følger efter pattegrisen uden at de huggede, skiftede jeg til en anden rejeflue som gjorde udslaget resten af dagen! BANG BANG BANG, fisk på fisk på fisk omkring 10 fisk blev det til fra min side, mellem 40-45 cm alle stål blanke, smæk fede og genudsat. Mistede desværre en rigtig flot basse på 55cm, helt inde ved kanten.
”5 kløveren” mødes omkring middagstid på Svelmø, og her blev det også til lidt fisk, men igen var der mange af dem på ca 40 cm. Tiden render ud for mig og jeg må skynde mig hjem til familien og den aftalte påskefrokost.
Søndag 2 påskedag kom jeg lidt sent af sted pga. de mange frokoster, så jeg landede først på mit spot ved Gabet kl. 09.30
Jeg får smidt bilen i krattet og skynder mig ned til revet, og der dukker den første fisker op. Nå det går nok tænkte jeg, og ville gå længere om, men men men her vrimlede det med lystfiksere, så jeg søgte hurtigt den modsatte vej.
Her ligger der nogle super gode dybe badekar, som jeg fuldstændigt havde for mig selv!
Dette skulle jeg absolut ikke komme til at fortryde. Jeg stiller mig på pynten, ligger et par kast langs badekarret, for derefter at ligge den helt ud. Et træk i linen, og BANG!!! God fisk denne gang, tager med det samme et super udløb, efterfulgt af 3 vilde spring fri af vandet, og igen et godt udløb.
Jeg nyder fighten og får landet denne flotte havørred på 53cm og 1.725kg, (renset vægt).
Kan jo også godt afsløre at den huggede hårdt og kontant på en UV- pattegris.
Jeg kunne med det samme se, at med de fisk der var blevet fanget til påske konkurrencen, var dette en fin præmiefisk.
Min tlf. ringer, og det er min datter der spørg om jeg ikke nok snart kommer hjem igen, da hun gerne vil lave noget, for hun kedede sig….
Jeg kigger på mit ur, har kun fisket en lille time og siger til hende, at far kommer hjem og henter dig,så kan du tage med far til Fåborg og veje en fisk ind og måske fiske lidt.
JUBIIII skreg hun, jeg finder mine waders frem, og er klar når du kommer hjem far.
Hurtigt hjem og samle hende op ,så jeg lige kunne nå at få fisket lidt med hende, inden fisken skulle indvejes til konkurrencen kl 15.00
Et lille måltid mad og kl. 16 kunne vi se at fisken jeg fangede, endte både som dagens flotteste, påskens flotteste fisk og en samlet 5 plads.
En masse fine Præmier og et lækkert måltid aftensmad smed denne fine fisk fra sig.
Så en fantastisk påske med masser af træk i linen samt lidt tættere den på 3+ kg i år 😉
K&B
Thomas Larsen
2 kommentarer
Niklas Albrechtsen
Jeg regner stærkt med at alt drikkeligt som var i præmien , går videre til vores sommerfest hos dig og Maria
Thomas Larsen
Haha.
Det er en aftale Nik 😉
Jeg sætter det hermed til siden, hvis Maria altså ikke har nået at drikke det….. HEHE