Som en god ven engang sagde til mig, det hele handler jo ikke kun om Havørred.
Vi var 7 gutter som tog på forlænget weekend og destinationen hed Skjern å.
Vi ankom til Borris Onsdag formiddag og stængerne var meget hurtigt rigget til 🙂 og så gik jagten ind på Laksen. Men som så mange andre har erkendt igennem tiderne, så er det bare ikke lige sådan at tage til de vestjyske åer og fange en laks.
Selvom der blev fisket intensivt fra morgen til aften, glemte vi jo heller ikke hyggen.
Hver aften blev der serveret god mad med tilhørende vin og øl. Og hvad er bedre efter en dag ved åen og et godt måltid end at sidde med en god whisky og snakke om løst og fast og om vi nu kan rejse en laks i morgen, fluevalg osv. Ja det at jage dem er det ene, men at man samtidigt kan hygge sig med ligesindede venner om aftenen evt. krydret med lidt fluebinding, det er noget der kan lade batterierne op til næste dag.
Dagene gik og efterhånden begyndte snakken at gå på om opgangen ikke havde været for god. Og om skarvens indhug i smolten ved eksempelvis Vorgod å, i de forgangene isvintre, har gjort for stor skade. Jeg selv havde været hele min boks igennem, og må da sige at der blev fisket med fluer i alle str. og farver, både i UV- materialer og i de traditionelle mønstre.
Vi skulle helt hen til turens sidste fiskedag, inden at der var bud efter fluen og det tunge hug faldt på Jan Nielsens flue.
Bang!!! En flot Laks på 80 cm. og 5,3 kg.
Jan kæmpede bravt for at få hans laks, så man må sige, at det er eventyret som bliver til virkelighed og lur mig om det ikke er en historie, Jan vil fortælle til sine venner, børn og børnebørn mange år frem i tiden.
Smilet fortæller alt 🙂
Tight lines
Ruben
Skriv en kommentar