Flere havørred hemmeligheder afsløres

Flere havørred hemmeligheder afsløres

2 artikel af Claus Eriksen

2. artikel i serien om hvad Claus Eriksen har lært om havørreder via arbejdet, optagelserne og de mange hundrede fisketimer der ligger bag filmene Havørredens Hemmeligheder. Denne gang ser han på hvor de fleste ørreder rent faktisk opholder sig i forhold til kysten.

Vi ved alle at havørreden, i modsætning til sin fætter laksen, er en kystnær fisk. Men hvad er kystnær? Er de fleste fisk at finde tæt på land eller langt ude? Kastefisker du fra båd, så tror du sikkert mest på det første. Kastet skal gerne helt ind i strandkanten. Vadefisker du fra land, så tror du måske mest på det sidste. Kastet skal så langt ud som muligt. Det er jo lidt af et paradoks – men i min optik er det bådefiskeren der har fat i det rigtige.

Da Niels Vestergård opfandt kastekameraret, der på solidt spinnegrej, kunne slynges 70 – 80 meter ud og spinnes ind gennem kystvandet nøjagtig som en wobler eller et Bombardaflod, kunne Niels filme hele kastet og se vanddybde, bundforhold og vigtigst af alt hvor havørrederne opholdt sig. Kastekammeraret var en revolution, og undervandsoptagelserne derfra blev det bærende element i Havørredens Hemmeligheder filmene 5 og 6.

Niels har taget i tusindvis af kast, og filmet utrolige mængde af kystvand igennem landet rundt. Thomas Hansen og jeg har hjulpet en smule, men vi havde svært ved det. Det er nemlig dødkedeligt at fiske med kamera. Selvfølgelig håber man på, at der komme en stor fisk der knalder på fluen eller blinket,mens kameraet filmer. Det sker bare uhyrer sjældent. Et agn der fisker 30 cm bag et stort sort kamera, der bevæger sig i fuldstændig lige linje gennem vandet er IKKE det bedst til havørred. De lurer nemt bedraget,og nøjes næsten altid med blot at følge nysgerrigt efter.

Afstanden mellem kamera og agn kunne ikke forlænges, hvis vi skulle kunne se fiske og agn samtidig. Spinstop, hurtig indspinning,  jigbevægelser og andet sjov var også udelukket. Det bragte kameraret ud af fokus og gav frygtelig rodede billeder. Helt jævn langsom og kedelig indspinning var sagen. Det gav gode billeder, men stort set aldrig hug. Hold da ferie hvor var det kedeligt. I starten syntes jeg faktisk, at vi spildte lige lovligt meget god fisketid på at kaste med det kamera. Vi fangede jo aldrig noget når det var i aktion.

Efter lidt tid gik det dog op for mig at fidusen ikke lå i at filme et havørredhug og ditto fight under vandet, men derimod at afsløre havørredens opførsel (som fx deres ON/OFF tilstand som beskrevet i forrige artikel)og fortrukkende opholdssteder.

Især det med hvor fisken opholdt sig i forhold til kysten er super interessant. Alle os kystfluefiskere har jo haft fornemmelsen af, at vores kast var for korte i det store hav. Efter at have set i hundredvis af kamerakast igennem fra hele landet, kan jeg med 100 % sikkerhed fastslå at det er de ikke…!

Det er spinnefiskernes kast der er for lange…!

Havørreden er ikke blot kystnær, den er ekstremt kystnær. Når Niels, Thomas og jeg om aftenen skulle se dagens filmede kast igennem på computeren, så var mønsteret stort set altid det samme. De først 50 meter af et 80 meter kast med kameraret viste ingenting – men de sidste 30 meter inden land da sad vi helt fremme i stolene. Om optagelserne var fra Helnæs, Fyns Hoved, Falster eller Bornholm var ligegyldigt. Havørrederne kom ind i billedet på de sidste 0 – 30 meter fra kysten – eller nok nærmere sagt på den del af kastet hvor vandet var lavt. For det er ikke afstanden til kysten, men vanddybden der er afgørende. Hvis vi fiskede kameraret over store lavvandede områder, fx i Odense Fjord hvor vanddybden stort set var samme lave over hele kastet så var det helt tilfældigt hvor i kastet havørrederne dukkede op. Fiskede vi derimod på en klassisk kystplads, hvor kameraret landede på dybt vand og blev trukket ind mod kysten, så kom fiskene på det sidste stykke – ofte på det allersidste stykke. Havørreden forholder sig selvfølgelig ikke til om den opholder sig 10 eller 40 meter fra land –  Den forholder sig derimod til, hvilken vanddybde den foretrækker. Kastekameraret afsløre, at 40 – 90 cm vanddybde er kystørredens foretrukkende – uanset fiskens størrelse.

Jeg husker tydeligt klip E. Det er optaget en forårsdag ude på revlerne ved Elsehoved på sydøst Fyn. Niels og jeg filmede her revleafsnittet, som kan ses i Havørredens hemmeligheder 6. Kastekameraret var som altid med, og efter at jeg forgæves havde affisket det yderste dybe badekar, så filmede Niels det igennem med kameraret. Det sidste kast lagde han dog mod land ind igennem det inderste lavvandede badekar.

Her stod blæretangen helt op i overfladen, og jeg var som sædvanlig blot vadet igennem det ude at fiske der. Om aftenen skulle optagelserne ses igennem. Der var ingen fisk at se i alle kastene i det yderste badekar, men på det ene afsluttende kast i det inderste badekar, dukkede den flotte hanfisk op. Som det kan ses på klippet så er det en rigtig stor fisk. Med til historien hører, at vi tidligt næste morgen var tilbage på pladsen, og fik de fine optagelser i hus der ses i den færdige film. De fleste fisk fangede jeg da(og gør stadig den dag i dag) i det inderste badekar, som jeg ellers aldrig tidligere havde levnet en chance. Kastekameraret havde igen afsløret, at havørrederne vil være på lavt vand.

Selvfølgelig er der undtagelser. Vi har alle minder, eller har hørt beretninger, om fisk der huggede helt ude i kastet, og Niels har også masser af billeder af havørreder på dybere vand. Gransker man dem nærmere, så er der dog et ret klart mønster der viser, at de havørreder der filmes over dybere vand, oftes er ret sløv og ligeglade. Klart OFF fisk som ikke er vigtige. ON fisk finder vi i hugzonen på det lave vand.  Jeg ved der findes lokale pladser, hvor fiskene af uklare grunde altid opholder sig længere ude, og kun fanges der, men det er undtagelser. De situationer/pladser drukner fuldstændig i det samlede billede som er så entydigt.

Så tænker man jo selvfølgelig på trollingfiskernes til tider imponerende fangster, men her er jeg ikke i tvivl. Havørreden er delt i to lejre når de søger føde. De kystnære og de havgående. Begge steder byder på klare hugzoner. Der er ikke rigtig nogen af dem midt imellem.

Thomas Hansen der er spinnefisker sagde engang noget tankevækkende til mig: ”Claus – har du nogensinde tænkt over hvor forunderligt det er, at du og andre kystfluefiskere fanger så mange fisk”?

Jeg viste ikke lige hvad jeg skulle sige, men Thomas fortsatte:

”Fluefiskere burde ikke have en chance for at følge med. Vi spinnefiskere har jo alle mulighederne. Vi kan fiske med naturlig agn eller agn af træ, metal, plast, fjer, gummi og en hele masse andet spændende. Vi kan fiske højt og dybt, hurtigt og langsomt. Vi kan kaste langt, også i dårligt vejr og affiske en masse vand i en hulens fart. Alligevel fanger jeg kun lidt mere end dig”.

Det sidste skulle jeg lige til at protestere over, men Thomas fortsatte ufortrødent med svaret på hans eget spørgsmål:

”I fluefiskeres succes skyldes mærkeligt nok jeres begrænsning. I kan ikke kaste længere end I kan – men ved kystfiskeriet er det faktisk en gave. Jeres fluer svømmer rundt i den hotte havørred hugzone hele dagen. I kan simpelthen ikke kaste den ud over den zone. Det kan spinnefiskeren derimod, så uden at være bevidst om det, så spilder han ofte alt for meget fisketid ved at fiske udenfor hugzonen. Den evige kamp mange kystfiskere har om at kaste længst muligt, er en af de mest værdiløse kampe man kan tage..!

Beviserne for Thomas’s kloge ord rullede nærmest i det uendelig frem på TV skærmen, når vi begyndte at se de mange kast, Niels havde gjort med kastekameraret igennem. Jeg tror faktisk billederne beviste hans ord nærmest endnu mere, end han selv havde troet. Thomas er mester i at fiske lavt vand. Han har specialiseret sit grej, spinneagn og teknik til at fiske effektivt på de hotte 40 – 90 cm. vand. Han er fløjtende ligeglad med kastelængde og han ignorere totalt det dybere vand der ligger udenfor den lavvandede hugzone.

Hugzonen

Jeg har lært af ham og af kamerabillederne og ændret min måde at fiske på. Jeg fisker i dag på væsentligt lavere vand end for 10 år siden. Altid med flydeline og ubelastede fluer så de kan fiske og svæve ubesværet i hugzonen tæt på kysten.

Mine pladser har derimod ikke ændret sig synderligt. Jeg har bare skiftet fokus til de lavvandede dele af revet, de inderste badekar, inderfjordens sivkanter, yderfjordens ”flats” og zonen lige på ydersiden af blæretangsbuskene på den stenede kyst. Der er langt flere hugvillige havørreder på disse pladser, end der hvor vandet går dig til armhulerne.

Se blot klip c fra Røsted Revet på den Bornholmske nordkyst. Det tager lang tid at spinne et 80 meter kast ind. Derfor er klippet  kortet ned. For der sker som sædvanlig absolut ingenting på de første 70 meter. Først 10 meter fra topøjet bliver det pludselig kaotisk med flere fisk, der i den grad er ON.

Så husk: Kast kort, bevæg dig meget og fang mere. Det der med bevægelse kikker vi på i næste artikel.

Vi ses derude

Claus Eriksen