Kristine Sande – En ny kystfluefisker er født
Kristine Sande er på mange måder en solskins historie og det har været en fornøjelse at følge hende.
Jeg mødte Kristine, da hun hun havde brug for lidt hjælp til at finde det rette grej og udstyr til at komme i gang med fluefiskeriet.
Kristine havde book mig en dag til at hjælpe hende i gang med at få det passende udstyr og efterfølgende skulle de første kast smides på græsset. Da vejret var godt kunne vi lige nå en tur til vandet for at afprøve den “virkelige verden ” ude ved vandet.
Kristine er en pige der ved hvad hun vil og det var tydeligt at hun nok skulle nå sit mål – At fange en havørred på flue fra kysten.
Stort tillykke herfra Kristine
Her får du Kristines egen historie
Efter at have øvet mine kast og teknik med enhånds stangen i virkelig lang tid, ja faktisk siden jeg lavede mine første kast i November 2019 sammen med Niklas fra Seatrout Guide Fyn, lykkedes det mig endeligt at lokke en perfekt havørred på krogen med dagens flue.
Jeg havde indtil, da fået testet min tålmodighed utallige steder på Sjællands kyst, ja faktisk var jeg stoppet med at tælle antallet af forsøg. Men tålmodighed er en dyd i Danmark, og i Norge siger vi, at den skal belønnes!
”Det var en fantastisk følelse at fange min første fisk!”
Den dag havde jeg stået et par timer, da min makker sagde: ”Så fandt vi igen et sted, hvor der ingen fisk er.” Men to kast efter kommentaren, nappede fisken på, og mit hjerte hoppede i brystet og pulsen steg til 160!
Min første tanke var: ”hvad gør jeg nu?!”
Efter så mange timer uden held var det helt surrealistisk at der endeligt var bid på, og jeg blev voldsomt nervøs for, at den skulle slippe væk igen. Den gav mig kamp til stregen, indtil min makker fik nettet den. I det sekund den var i nettet blev nervøsiteten til en ubeskrivelig lykkerus, tænkt at det kunne være så fantastisk at fange en fisk!
Nu føler jeg mig endelig som del af ”klubben” og det sgu nice, og som den dejligste bonus får jeg lov til at nyde vores smukke kystlinje.
2 kommentarer
Eca
Fantastisk, gratulerer og lykke til videre. Jeg gleder meg til Niklas skal lære meg det samme i april, om vi får mulighet i disse tider
Kristian
Jeg kan også stadig huske min første havørred fra kysten – det var ved Klinten i Kerteminde 🙂
Stort tillykke til Kristine – det bliver helt sikkert ikke den sidste hun fanger! 🙂