Endelig blev det fredag d. 4/4-14 premieren på Seatrout Open forår 2014.
Klokken 04.15 ringede vækkeuret, konen skulle også op for at tage på arbejde. Det var begyndt at lysne da jeg langt om længe havde fået nosset mig færdig til at køre. Ja øv øv.
Jeg er lige kommet ud af Damsboskoven, da han kommer løbende ud fra højre i turbo fart, en kæmpe Dåhjort med stort gevir og det hele. Hold da kæft hvor er sådan en dog stor på klos hold, mig op på bremsen(biller med ABS bremser laver ikke bremse spor)men det var der ved at komme et andet sted, nå men dyret overlevede og det gjorde bilen og jeg også. Efter sådan en oplevelse føler man sig temmelig heldig. Så jeg havde på fornemmelsen at noget stort vil ske den dag.
Tæt på pladsen(Sønderby klint)er skæbnen igen ude efter mig, denne gang var det et rådyr der ikke har fattet, at man skal se sig ordenligt for før man krydser en vej. Men også denne gang gik det godt, hvor heldig har man lov at være? Jeg var efterhånden ved at tro på, at den bliver stor den fisk jeg skulle have den dag, lidt overtroisk er man vel. 😉
Endelig kommer jeg ned på kysten. Men der stod en og fiskede på min favorit plads, så jeg fiskede op mod den næste spids,men uden at mærke noget. Da jeg nærmede mig spidsen, fik jeg øje på en lystfisker mere som kom fra den anden side. Jeg fiskede den ene side af spidsen af og kørte linen ind, traskede tilbage mod bilen. Videre til næste plads tænkte jeg.
Helnæs fyr, der var parkeringspladsen fyldt godt op af biler med stænger og grej, det var nok ikke kun mig der havde opdaget at Fyens største fiske konkurrence var gået i gang.
Jeg ledte lidt videre efter en plads, men der var enten for mange folk eller også kom vinden lige ind i smasken på mig. Så jeg kørte fra Helnæs uden at få et eneste kast.
Jeg fiskede et par pladser mere af. Imens jeg står og fisker ringer min telefon, det er min gode ven Niklas, der vil høre om jeg vadede i fisk for det gjorde han ikke så nu ville han skifte plads. Til en plads som før havde vist sig at være en giftig forårs plads, og efter som jeg heller ikke havde mærket noget, valgte jeg at gøre det samme som Niklas.
Da jeg lander nede ved stranden kan jeg godt mærke at det er blæst op men dog ikke mere end det kan lade sig gøre at kaste. Jeg går op til spidsen hvor jeg starter mit fiskeri. Ti kast nede af kysten bliver fluen pludselig stoppet, en fisk har taget fluen og den kan nok trække line af hjulet, så det må være en god fisk tænker jeg, da den pludselig springer fri af vandet. Okay tænker jeg, så stor er den så heller ikke, jeg får den ind måler den lige hurtig på stangen den holder målet, så den får en over nakken. Imellem tiden er Niklas kommet frem fra spidsen og kommer ned mod mig.
Han skal også lige måle fisken og mugger noget om at den skal jeg ikke tage med til indvejning, den vil ikke holde målet og hvad ved han så lige om det tænker jeg. Efter en pause vil Niklas om i vinden igen, det er nu blæst mere op det er efter hånden svært at få linen tilbage i bagkastet synes jeg. Efter ti min kommer Niklas tilbage da jeg går ind til ham får jeg øje på hans fisk han har gemt i linekurven en flot 50 cm. Hø, så nu havde vi da gjort vores pligt den dag.
Jeg kørte til indvejning med min fisk for man er jo et konkurrence menneske og den holdt målet med + 0,5,cm, ja i kan se vidunderet her 🙂
Skriv en kommentar