Blog

Myten om Marsvinet – Spiser den Havørreder
02
jan 2017

Myten om Marsvinet – Spiser den Havørreder

 

img_1872

Myten om Marsvinet – Spiser den Havørreder

Det er et spørgsmål, som jeg  har spurgt mig selv om i alle de år jeg har fisket..

I mange år var jeg sikker på at marsvinet var min største konkurrent når det galt om at fange havørreder på kysten . Det var før den tid hvor, sælen blev et hverdags syn rundt omkring på de fynske kyster.

I mine spæde år som kystfisker opgav jeg nogle gange , når en stime marsvin kom tæt ind under kysten, da jeg var 100 % sikker på at disse flotte og effektive mini hvaler havde støvsuget kysten for fisk, så der ikke var efterladt nogen rester til mine kammerater og jeg.

Der skulle faktisk gå mange år før, at jeg så en fordel i at der kom marsvin ind imod kysten ude fra det dybere vand lang ude for min rækkevide.En dag tilbage i slutningen af 90érne virkede en ellers lækkert og perfekt kystplads i foråret totalt død og uden liv og syn af havørreder.

Da pludselig fik øje på en stime marsvin et par hundrede meter ude, der havde kurs direkte imod mig og mit døde fiskevand smågrinede jeg ved mig selv og tænkte – de bliver noget skuffet over det døde spisekammer de kommer ind til os mig.

Men da de 3 marsvin var ca . 75-100 meter fra kysten sprang et par havørreder ud af vandet og kort tid efter viste flere fisk sig i mit nærområde. Jeg fiskede som en vild uden succes og kort tid efter jagede marsvinene rundt med et par havørreder og jeg var sikker på ,at de nu var ædt af marsvinene.

Da de 3 marsvin igen var væk, var kysten igen efterladt død og tør for havørreder, som var det en ørken efter en sandstorm… 

Mine tanker blev efterfølgende ved med at vende tilbage til de 3 marsvin.Havde de mon skubbet fiskene foran sig ude fra det dybere vand, hvorefter de havde trykket dem ind under kysten  og indtaget dem som et lækkert måltid foran mig. Hvorfor skulle de ellers komme præcist i de sekunder hvor marsvinene kom ind imod land for at igen forsvinde ( ædt), da de svømmede væk fra kysten igen…?

 

img_2280
Marsvinet i sit rette element på jagt efter brisling foto ®Christoffer Løvås

Der skulle gå et par år før jeg blev 100 % sikker i min sag

Der skulle gå et par år før jeg blev 100 % sikker i min sag og det var Thomas Hansen i den grad skyld i,da jeg så og hørte om de observationer han have gjort..

Det skete i filmen Havørredens Hemmeligheder, hvor Thomas netop beskriver en situation som min min egen og med Niels Vestergaard bag kameraet kom det hele med på film… Thomas Hansen så det som en ren bonus når marsvine skubbede rundt med havørrederne og han fangede dem enda ganske få meter fra marsvinet…!

Fysisk beskrivelse af Marsvinet 

img_1874
Fluebinding og marsvin på Fjord & Bælt

Marsvinet (Phocoena phocoena)  er en relativt lille hval. Den er omtrent 75 cm lang ved fødslen. Hannerne vokser op til at blive 1,6 meter, og hunnerne 1,7 meter. Hunnerne er tilsvarende tungere, med en maksimal vægt på omtrent 75 kg, i forhold til hannernes 60 kg. Kroppen er robust, og dyret når sin maksimale diameter lige foran dens trekantede rygfinne. Lufferne, rygfinnen, halen og ryggen er mørkegrå. Siden er en letplettet lysere grå nuance.

Undersiden er næsten hvid, selv om der ofte er grå striber der går langs halsen fra munden til lufferne. Marsvin lever op til 25 år. Der er 22-28 tænder i hver kæbehalvdel, tænderne er delvis skjult i tandkødet og de er afvigende i forhold til delfiners spidse tænder, idet deres krone er skiveformet sammentrykt. Marsvinet ånder ca. fire gange i minuttet. Den dykker ned til maksimalt 200 m og kan opholde sig under vandet i op til 6-8 minutter.

Parringstiden falder i juli-august. Efter en drægtighedsperiode på 10-11 måneder føder hunnen 1 unge, der vejer 6–8 kg og er 60–80 cm lang. Denne dier i ca. 8 måneder. Marsvin bliver kønsmodne i en alder af omkring 3 år, hannen i gennemsnit lidt tidligere end hunnen

  Kilder/Henvisninger her 

Marsvinet Freja

Under mit foredrag på Fjord og Bælt i Kerteminde var jeg så heldig, at blive inviteret med ud til Freja, som er det ene  af 3 marsvin som de har svømmende i fangeskab hos Fjord & Bælt i Kerteminde. Det var Jakob Højer Kristensen Chefbiolog og ledende dyretræner der hurtigt fik mig overtalt til at blive lidt længere og få et eksklusiv interview med marsvinet Freja. Freja kom til centeret på Fjord & Bælt efter at havde været fanget i et bundgarn tilbage i 1997 hvor hun er skønnet til at være blot 1-2 år gammel.

img_2271
Jakob Højer Kristensen Chefbiolog og ledende dyretræner sammen med Freja

 

Jagende marsvin med biosonar

Marsvinet Freja har igennem intensiv træning gjort det muligt at lære rigtig meget omkring denne lille hval , som oftes ses når vi er på fisketur. Marsvinet har faktisk ikke et specielt godt syn, men til gengæld har det indbygget et sonar system, der får selv den mindste fisk til at stå klokke klart for marsvinet. Netop dette sonar system er igennem gentagende træning med Freja blevet muligt at få indhentet enorme mængder data leveret til analyse.Freja er trænet op til at have “blind for øjene ” imens en påmonteret modtager med sugekopper er placeret, så alle sonar bølger registreres til videre analyse.

img_2274
Marsvinet Freja med blind for øjene imens den er på vej til en død sild

Det betyder at marsvinet udsender en masse lydbølger, som derefter kommer tilbage til marsvinet når det rammer fisk så marsvinet effektivt og nådeløst kan finde sit bytte. Et voksent marsvin indtager ca. 4-5 kg fisk om dagen , så det er nødvendigt at have et effektivt system, så den kan jage og indtage sin føde.

Marsvinet spiser især torsk – fladfisk-sild-brisling og det sker at marsvinet jager i flok , for at indkredse større stimer af byttefisk. marsvines tænder er gemt væk i munden, så den sluger mere eller mindre sin mad i et sug , nøjagtigt på samme måde som du kan mærke, når en havørred ikke hugger , men bare suger fluen ind i svælget..

Spiser marsvinet så havørreder.?

Marsvin
Marsvinet i sit rette element på jagt efter brisling foto ®Christoffer Løvås

Til det store spørgsmål har jeg jo været 100 % sikker i mange år , men Jacob på Fjord & Bælt fik mig hurtigt overbevist om at det ikke er muligt for et marsvin at indtage en havørred.

Marsvinet indtager fisk på op til max 25 cm og her kommer de fleste af de fisk vi fanger jo ikke i nærheden af , med mindre vi snakker om stimer af de helt små udsatte fisk vi til tider render ind i derude.

Da jeg spurgte ind til et et par andre oplevelser hvor jeg fornemmede at marsvinene jagede både hornfisk og havørreder rundt på lavt vandt i et højt og eksplosivt tempo med vand der sprøjtede ud til siderne fik jeg det jeg søgte.

Alle dyr jager og leger med maden også selvom det ikke er et muligt bytte og derved styrkes deres jagtinstinkter og erfaringer med et flygtende bytte.

Derfor kan det være en fordel at fiske videre ,når der kommer marsvin ind til det område hvor du fisker, da de skubber rundt med fiskende uden at spise dem .

Marsvin spiser altså ikke havørreder ..!

6 comments

Michael b M

🙂 God læsning. Tak for det

EMANUEL

.SÅ BLEV VI KLOGERE

Noel de Leon

En stille efterårs formiddag med sol ved Bøgebjerg (89 tror jeg) så jeg 9 marsvin delt i 3 stimer af 2 voksen og 1 ung. En havørred sprang og så kastede jeg.. Hugget kom med det sammen, 1½ kg. Marsvinene var foran mig så jeg kastede igen. Så kom en stor bølge efter mit agn. Og en meget højfrekvent lyd. I det øjeblik at lyden kom så vendt dyret under bølgen om. Jeg har valgt at tror at det var et ungt marsvin som bliv kaldt tilbage af de stor. Stor oplevelse. med den som baggage fisket jeg sent om aften ved Odense fjords indsejling. Igen var der mange marsvin. Men det var en nul dag.

Michael Ladegaard

Tak for en fin beretning.
Jeg arbejder på Aarhus Universitet med at forstå ekkolokalisering hos tandhvaler. Min kollega Danuta Wisniewska har for nylig udgivet en artikel om netop fødesøgning hos marsvin i danske farvande, hvor målepakkerne nævnt i artiklen her også har været i brug.
I hendes studie har hun kunnet måle ekkoer fra de byttedyr vilde marsvin jagter, og fra disse ekkoer kan størrelsen på byttefiskene estimeres. Langt den overvejende del af marsvinenes føde består af fisk i 3-10 cm klassen og kun få byttedyr var mellem 10-20 cm. Truslen mod lystfiskeres fangstsucces er nok derfor begrænset, og som artiklen her på siden siger, kan tilstedeværelsen af marsvin nok snarere ses som en indikator af, at der er byttefisk i området for de fisk, der er sjove at få på krogen.
Marsvinets små byttedyr betyder, at de skal fange rigtig mange småfisk hver dag for at nå op på den daglige ration. Danutas studie viste at marsvinets fangstrater lå mellem 0-200 fisk/timen i dagtimerne og 50-550 fisk/timen om natten.
For de interesserede kan hele artiklen læses i nedenstående link, men det er dog primærlitteratur, så fagtermerne gør måske dele af artiklen til lidt kompliceret læsning:
http://www.marinebioacoustics.com/files/2016/Wisniewska_etal_2016.pdf

    Niklas Albrechtsen

    Hej Michael
    Tak for din flotte og informative kommentar på mit indlæg omkring marsviet..
    Det giver jo endnu mere lyst til at lære mere om dette unikke dyr.Jeg vil dele din besked som jeg er sikker på at mange vil finde yderst interessant
    Hilsen Niklas SeatroutGuideFyn

Torben

Tak for den informative artikel/skriv og gode historier.

Jeg har selv haft fornøjelsen af en hel marsvin familie hele dagen i dag oppe ved Tinkerup, Smidstrup. De var 5-6 stykker. Deriblandt 2 unge dyr. Helt inde ved siden af mig flere gange.
Stille vand og ingen havørreder men det er nok min egen skyld.
Skøn dag og sjove oplevelser med de små hvaler!

Leave a reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.