Når fjorden vågner og havørrederne går bonanza
Er du også klar på en god gang havørred bonanza?
Forårs tågen letter stille og roligt og solen begynder så småt at bryder igennem, det er her jeg ofte i de første forårs dage oplever det vilde bonanza fiskeri efter havørred – Men hvordan finder du selv dette fiskeri?
For nogle er det tidlige forårs fiskeri lige med den bedst mulige chance for at ramme en god solid flok havørreder og stå med fuld flex på klingen.. Fight efter fight, en god blanding af både små grønlændere, tunge nedfaldsfisk og hvad der ellers kan gemme sig i flokken.. For andre et det kun et fiskeri man tør drømme om og noget kun ”alle de andre” oplever. Men sådan behøves det bestemt ikke at være! – At ramme en gang bonanza fiskeri i fjorden i det tidlige forår, er ikke nemt. Men helt sikkert noget vi alle kan ramme et par gange i foråret hvis vi ellers opsøger det. Og ja det er hårdt arbejde og ikke noget du kommer sovende til..
Jeg vil her give dig et par fif til hvordan du optimere dine chancer for at ramme en god gang havørred-bonanza på din egen hjemmebane.
Når vinteren så småt begynder at slippe sit tag, og de første forårs fornemmelser begynder at komme frem. Så er det for alvor nu her, i det helt spæde forår at jeg ligger min energi langs de fynske kyster. Vandet er stadig uhyggeligt koldt her i februar og marts. Men dage med bare en smule sol, kan få specielt de små vige og inderfjorde til at blomstre op på ny.. Er vandtemperaturen helt i bund, kan et vejrskifte med sol. Få temperaturen i disse lavvandede områder til at stige bare en halv eller hel grad i løbet af en dag eller to.. Og det er netop det, der kan gøre den helt store forskel… Nøjagtig som vi mennesker, når de første tegn på forår kommer frem. Kan vi ofte føle i hele kroppen at foråret og sjovere tider igen er på vej.. Ligeledes gør havørreden og dens byttedyr.
Et område du har besøgt flere gange den seneste tid uden succes, kan pludselig nærmest eksplodere af liv! – Med garanti så har havørrederne hele tiden været i området. Men været mere eller mindre inaktive og ikke haft den mindste interesse for vores blink og fluer.. Men ud af ingen ting rammer du denne magiske dag hvor hele dit fiskeri går op i en højere enhed. Den dag vi alle går og drømmer om, når vi løber rundt langs de danske kyster i jagten på det smukkeste sølvtøj.
Har du allerede lokaliseret fiskene i et område, og ved de er der. Måske set dem i overfladen, eller måske har dine fiskekammerater, en uge eller to forinden ramt fisk i netop et givent område. Så stol på at fiskene i denne tid er meget stationære så længe forholdene ikke ændre sig dramatisk, med hensyn til temperatur ændringer og ekstrem lavvande. Så vend gerne tilbage til det samme område igen et par dage efter. Når netop denne lille ændring sker i vejret, Så er chancen her størst for at ramme en god gang havørred sjov.
Er fiskene der ikke, så er de ikke nødvendigvis væk, men bare flyttet lidt på sig og kommer måske tilbage en af de næste par dage igen. Hold altid nøje øje med hvad tid på dagen og hvilke vejrforhold, du sidst fandt fisk i området? Og vær så, så mobil som overhovedet muligt når du skal finde fiskene. Det er vigtigt hele tiden at ligge dine kast over frisk vand i din søgen efter flokken.
Rammer du en enkelt fisk eller måske tre, og når kun lige at tænke at det her bare køre på skinner. Hvor efter det hele så brat ebber ud igen, så er det ikke nødvendigvis fordi alle fiskene er blevet fanget eller skræmt. Nej ofte skal du bare lige finde stimen igen derude, det kan være at de har bevæget sig bare en smule længere ud, eller hen langs kysten. Havørreden er flokdyr, og specielt i denne kolde tid, går havørreden sammen i ret så store stimer. Men også stimer som er meget koncentrerede, så det gælder om at finde denne stime igen. Ofte er denne stime så koncentreret at selvom der måske er op til 50 fisk i stimen, ikke fylder mere end en god solid Volvo. Og sådan én fylder jo ikke ret meget derude under overfladen, så er dit kast bare 3 meter bag flokken, ser de højst sandsynligt aldrig din agn. De gider med sikkerhed i hvert fald ikke bruge unødvendig energi på at flytte sig efter den.
Når fjorden vågner og havørrederne går bonanza
Når du fisker i denne tid i de lavvandede områder i søgen på havørreden. Så fisk hurtigt og meget varieret i den indtagning, det gælder udelukkende om at finde fiskene.. Og indtil du finder disse fisk, så er det bare at give den gas med indtagningen og ligge nogle kilometer i benene og få fisket noget vand over. Men når du så finder fiskene, så fisk gerne meget varieret, med gode pauser, lange indtag, korte indtag, prøv belastede fluer der giver jiggende gang i vandet, som eks. En Polar Magnus, Det gælder om at de hele tiden ser din agn på en anderledes måde end kastet før. Ofte vil du opleve at du kan hive en enkelt fisk eller flere ud af flokken. Hvorefter de ikke rigtig gider tage din agn mere. Du kan nu opleve at have et par følgere og eventuelt, ser du et parr fisk i overfladen, men ingenting vil de. Så prøv her gerne at skifte din flue eller blink hvis fiskeriet ebber ud. Der er som nævnt tidligere altid, på denne årstid flere fisk i flokken. Men ofte sker det så, at fiskene har luret dig for en kort stund. Altså har de set din agn tilpas mange gange til at de ikke gider lege med mere.
Et skift af agn og du vil igen kunne overliste et par fisk.
Jeg fisker altid med to agn! – Og med altid, mener jeg altid.. Om det er med flue så er der altid to fluer på forfanget. Ligeledes også bag bombarda-flåddet. eller fisker jeg med blink, så er der altid en ophænger flue foran blinket eller wobleren. Dette gør jeg naturligvis for at optimere mit fiskeri, og i længden fange flere fisk. At give fiskene en valmulighed er ret så vigtigt i min optik, om du fisker med blink eller flue er underordnet. Det er vigtigt at præsentere noget forskelligt for fiskene, her snakker vi både farve og størrelse. Nogle dage er de bare til andre fødeemner end vi går og tror, og så er det vigtigt at komme hele menukortet igennem. I bund og grund gælder det om at fiske med en Imitation og en Provokation samtidig. Altså hvis du fisker med en stor naturlig børsteorms flue bagerst, kan der med fordel sættes en lille orange tangloppe eller rejeflue foran som ophænger. Lige ledes hvis du har et farverigt blink eller som fluefisker en farvestrålende pattegris flue bagerst. Skal du over i en Imitationsflue som eks. En kobberbasse som ophænger flue. Ofte lader havørrederne sig lokke af de lidt større og farvestrålende agn, hvorefter når de kommer tættere på så knalder på det lettere og mere naturlige bytte i stedet for.
Mine favoritter til dette fiskeri er for blinkfiskernes vedkommende, en hvid stripper som med sin livlige gang, ofte kan pirre en hver havørred til hug. Alternativt kan du, når du bevæger dig helt ind i de lavvandede vige og bugter med fordel fiske med en lille 12 gr. Salty wobler eller en Horny Herring wobler. Begge fine woblere som kan fiskes utroligt langsomt og stadig helt højt i vandet, det helt rette valg af endeagn til disse områder.
Til fluefiskeren og bombarda-fiskeren, vil jeg i det tidligste forår fremhæve en Polar Magnus. En flue som med dens farverige front hackel og kuglekædeøjne forrest, giver både synlighed og en varieret gang i vandet. Noget som har vist sig bare at fungere i de kolde måneder. Også en Pattegris rejeflue er en flue som ofte sidder for enden af min line, både i original salmon-farve, men også i hvid, har jeg virkelig haft stor succes. Begge fluer fisket som ende-flue, med en kobberbasse eller en lille lys Final Shrimp som ophænger-flue. Lidt senere, ofte i starten af marts begynder børsteormene for alvor at optræde i vores inderfjorde, og vige. Her er det så oplagt med en børsteorms imitation som eks. Alive børsteormen. En flue som med sin store størrelse virkelig imitere en børsteorm perfekt. At den så også er lavet i syntetiske materialer giver den lethed og elegance i både kast og ikke mindst i dens svæv i vandet. Her falder valget så på ophænger-fluer som en lille pink eller orange tangloppe imitation eller en farverig glimmerreje. I begge tilfælde mindre fluer, men med maksimal synlighed.
Husk for at minimere linekludder er det uhyre vigtigt at dine ophænger fluer altid er de mindste fluer og altid ubelastede. Og ligeledes ende-fluen den største og tungeste, Her tages også i mente hvilke materialer dine fluer er lavet af. Da man kan have en ret stor flue lavet i syntetiske materialer som faktisk er betydeligt lettere end en lille kutling-imitation lavet i kanin skind eller ligende, som rigtig kan suge vand og give for megen vægt og vil drille i kastet.
Kort og godt er det som hovedregel, bare vigtigt at du altid fisker med to fluer.. Det giver fiskene noget at vælge imellem, og du vil med stor sandsynlighed opleve. At de første to fisk du fanger i en flok, knalder på den farverige ende-flue, og de næste 5 fisk så tager den lille imitationsflue. Og oftere end du går og tror, vil du faktisk opleve at to blanke skønheder tager hver sin flue samtidig og du får en dublet. Noget der sker en lille håndfuld gange årligt for mit vedkommende, og hver gang en helt fantastisk oplevelse!
Hvor skal du så fiske? Ja du skal naturligvis fisk de steder hvor chancerne er størst, for at ramme en sådan flok fine havørreder. Og det er bestemt ikke alle steder og slet ikke den åbne kyst på denne tid af året. Tag dine egne vante fiskepladser, og kig nærmere på dem som et godt udgangspunkt. Du ved hvilke områder fiskene skal findes, på disse pladser og på hvilke pladser du har ramt et par fisk i disse kolde perioder. Kniber det med hukommelsen, er det altid værd at kigge de gamle billeder igennem. Eller måske tjekke op på, hvad der er blevet slået op af dig selv eller fiskekammeraterne i netop denne periode sidste år på Facebook eller Instagram. Dette giver et godt hint, om hvor du skal ligge din energi og kræfter. I stedet for helt at begynde, og lede efter nye pladser. Hvilket ofte kan være ekstremt tidskrævende. Og resultere i den ene frustrerende nul-tur efter den anden.
Kig på de af dine pladser, som ligger lidt tættere på de lavvandede områder. Det kan være små vige eller større fjordområder, den åbne revlekyst med et udløb eller to i nærheden. Alle steder hvor der kommer lidt ferskvand ud, Et dræn, en lille bæk eller en større indsø kan være områder hvor temperaturen er lidt højere end andre steder. Og også steder hvor saltholdigheden er lavere end resten, af området. Og netop disse to faktorer er vigtige for havørreden, når vandtemperaturen er under de 5 grader. Havørreden søger i denne periode mod lav saltholdighed, hvor den trives bedst og ligeledes mod varmere vand, hvor den får lidt mere energi i kroppen til at søge føde. Husk naturligvis altid at overholde fredningszonerne ved å-udløbene.
De områder hvor du netop har det lave vand, varmes også hurtigere op. End pladser på den åbne kyst, de dage hvor solen kigger frem. Områder med blød og mudret bund er i vores optik set med det blotte øje, ret kedelige fiskepladser og også svære at fiske hurtigt over. Da vi for hvert et skridt synker godt og grundigt ned i den bløde bund. Pladser som virkelig kan tappe vores kræfter med lynets hast på sådanne kolde dage. Men fortvivl ikke, disse områder er netop tegn på at du er det helt rigtige sted! Havørreden elsker disse områder med blød og mudret fjordbund. Det er som om at netop disse områder holder lidt ekstra godt på varmen, og ofte er bunden også lidt mørkere end en almindelig lys sandbund. Og netop denne mørke bund tager også bedre imod solens stråler og varmer derved vandet en anelse hurtigere op end normalt.
På denne tid af året er der sjældent to dage der er ens, og havørrederne opfører sig aldrig som den foregående dag. Og ej heller to år der er ens. Der skal på denne tid af året knokles for at finde fiskene, og ligeledes knokles endnu mere for at ramme dette fiskeri som vi drømmer om. Hvor det ene hug afløser det andet, og en fight sjældent bliver nydt som den burde, og fisken fortjener. Dette grundet, vi hurtigst muligt gerne vil have fluen ud i flokken igen, for at præsentere fluen for den næste havørred. Inden det hele slutter igen. For det gør det, det slutter når du mindst venter det, og tror du har helt styr på den ”næste” fisk…
At tro du nu bare kan gå ud og finde disse flokke af fisk, er ikke let. Ofte fisker jeg på denne tid af året meget intens, og fisker mange pladser af i søgen på den store flok fisk. Som udgangspunkt satser jeg ikke mere end en godt time på en plads, hvis der intet eller meget lidt sker. Så er det hurtigt op i bilen og afsted til den næste plads. Og sådan bliver jeg ved indtil, at jeg måske finder fiskene på dagens 5. eller 6. plads eller måske slet ikke finder dem denne dag..
Ofte så resultere min søgen jo kun i et par enkelte enlige havørreder sådan en helt almindelig dag i jagten på Bonanza-fiskeriet.. Men fisker jeg kun to pladser hver dag jeg er ude, er det helt sikkert at jeg skal bruge tre gange så mange ture på at ramme det. Finder jeg fiskene på dagens første eller anden spot, fisker jeg naturligvis der indtil fiskeriet ebber ud og lidt til…
Vi ses derude!
Hilsen Jesper
Skriv en kommentar