2015 01 18 14.15.41

Gæsteblogger Morten Jensen

Morten Jensen. Eller støvsugeren, som jeg til tider kalder ham. Er Fluefisker med stort F. 31 år gammel og bor i København. Født og opvokset på fyn.
Jeg mødte Morten første gang på en tur til Nordkysten, det var i slutningen af Januar, der faldt en del sne og vandet var spejlblankt.

Vi havde ikke de højeste forventninger til turen, da frosten havde et godt bid i vores blåfrosne fingre. Status efter dagens fiskeri var at vi begge havde landet fisk over 3kg. Her efter blev vi enige om at prøve igen med flere ture, for en sådan premiere måtte have flere fisk i vente.

Det der er dejligt ved at fiske sammen med Morten er at han er i en konstant søgen efter fisk, optimering af teknik, fluer, fiskepladser, etc.
Hvis man vil fiske med Morten og ikke få baghjul, så skal man være aktivt fiskende og søgende hele tiden, en kort pause og så har støvsugeren, suget pladsen for fisk, Morten har samtidig en evne til at kunne forudse rigtig gode pladser hvor større fisk samler sig, en i mine øjne uvurderlig evne.

At man aldrig bliver færdiguddannet i Havørredens mystiske liv og færden ved de fleste, derfor finder jeg det kærkomment når Morten udfordrer teorier og lærer fra sig.
At Morten er en god kammerat og en rigtig fin fyr giver et ekstra krydderi på turene. Ofte er det med fællessang i bilen på vej til eller fra kysten.

Morten er opflasket med det jyske å fiskeri og dette har givet ham en rigtig god ballast til brug ved havørredfiskeriet på de Sjællandske kyster.
En dygtig filmskaber, har han bevist. Bla. ved at vinde Seatrout opens Video konkurrence 2014, desuden er han god til at få undertegnede til at se pæn ud på video.

København 10/8 2015 Allan Overgaard

Du kan følge Morten her på på Youtube og Facebook

YouTube-iconimages

 Skab levende billeder af dit kystfiskeri.

 

Et GoPro Kamera er efterhånden blevet et ret almindeligt syn blandt os lystfiskere. Det ”storhitter” lige nu, at have sådan et kamera med på sine ture, og på den måde forevige de oplevelser man har derude.

20150625_212835

 

Personligt valgte jeg at gå i gang med at lave små film, fordi jeg synes det kunne være en interessant udfordring, og lidt ekstra krydderi på turene. Efterhånden som jeg fik en smule styr på optagelser og redigering, så mødte jeg flere og flere ligesindede lystfiskere, som holdt af at se mine film. Det er en af drivkræfterne som gør, at jeg stadig forsøger på bedst mulig måde, at producere flere små film. Ydermere rettes der henvendelser til mig, i forhold til hvordan jeg gør, når jeg skal lave mine film.  Gode råd m.m.

Hertil er der faktisk ikke nogen særlig hemmelighed. Det kommer vi til senere, men selvfølgelig vil jeg gerne dele de erfaringer som jeg har gjort med kameraet. Jeg har personligt en masse at lære endnu og heldigvis for det. På den måde bliver det ved med at være sjovt.

Derfor får I min tilgang og mine tanker bag brugen af et GoPro, når jeg er ude ved vandet. Det kan I måske bruge som inspiration til Jeres egne små filmprojekter.

2015-01-18 14.15.41

 

Motivation

Det er nogle gange min oplevelse, at flere erhverver sig disse kameraer med de bedste intentioner om film, men bliver måske en smule overvældet over det engagement og tidsforbrug som ligger gemt i denne sidehobby. Jeg bruger mange timer på at lave optagelser og den efterfølgende redigering. Det er et stort arbejde. Derfor vil det være mit råd, at man gør sig det klart fra starten af, med hvilken motivation man arbejder ud fra. Gør jeg det udelukkende for min egen skyld eller vil jeg gerne have, at andre også skal nyde mine film? Denne refleksion, kan have betydning for det arbejde du skal ligge i det, når du er ved vandet. Jeg synes det er fedt, at flere ser mine film, og kan få fiskefeber af det, men jeg laver ikke noget som jeg ikke selv ville kunne lide at se. Derfor er der en balancegang mellem personlige mål fornøjelser og personlig mål.

Hold nu kæft hvor kan man lave mange fede ting med et kamera på kysten, og hvem kunne ikke godt tænke sig, at fange sin drømmefisk på video? Fede spring, lange udløb, og glæden når fisken sikres i landingen!

Dertil kommer alle de dejlige naturoplevelser, venskabet og de særlige aspekter, som gør vores hobby, til den absolut fedeste!

DCIM100GOPRO

 

Kort om Gopro

For at indfange dette herlige fiskeri, er dette kamera er yderst velegnet til videoer af høj kvalitet og har rigtig mange funktioner. Dog bliver dette kamera stadig begrænset på visser områder, og kan ikke det samme som f.eks. DSLR kameraer.

Gopro har ingen muligheder for zoom, særlig fokusering m.m. Derfor sætter det nogle udfordringer for dig, når du vil optage dine fede fisketure.

Hvordan vælger jeg så de rigtige indstillinger?

Jeg vil ikke gå i dybden med alle specifikationerne med Gopro, men holde mig til nogle guldkorn, som du kan tage med dig.

Mange vil gerne filme i højest mulig kvalitet: 4K. Mig bekendt findes der ingen steder, udover biografen, som kan afspille dette. Hvis du eventuelt uploader film til internettet, så komprimeres filen alligevel, og maks er 1080.

Jeg filmer klart det meste af mine film i 1080, 1440, 960 og 720. Dertil så kommer FPS: frames per second. De mest almindelige valgmuligheder for disse er som oftest 24, 30, 30, 120, 240. Dette kan kombineres med ovenstående, alt afhængigt af hvad du ønsker at filme. En fin grundregel er, at hvis du vil filme slowmotion så skal du have flere frames. Dermed kan du bedre sætte hastigheden ned. Så opnår du de helt glatte optagelser, når en eventuel flueline glider udover vandet, eller et tilslag skal sættes! Ofte kan flere frames være på bekostning er opløsning, så her må man også træffe et valg. Gopro tilbyder rigtig mange valgmuligheder og kombinationer, så der skal eksperimenteres en del inden det kommer helt ind under huden. Man kan sagtens optage fine film uden alle mulige indstillinger, men hvis man er lidt fleksibel og justerer sit kamera til ønskede scener, så kan opnås et mere optimalt resultat.

DCIM100GOPRO
Indstilling og placering af kameraet er vigtigt …! Også selvom det giver lidt underlige billeder ,)

 

 

Et godt overblik over funktioner og kombinationer som kan være gavnlige på en fisketur.
4K: bruger det ikke selv ret meget, men bruges gerne ved f.eks. solopgange m.m.

2.7K med 30 fps: naturpanorama og helst på tripod.

1440: skaber mere plads over og under midten af dit field of view. God til chestmount, hvis man vil have det hele med. Ulempen: det komprimerer billedet og tingene ser trykkede ud.

1080: min favorit. Kan kombineres med op til 60 frames for fine slow motion optagelser.

960: lidt det samme som 720, men indfanger mere over og under midten, som ved 1440. Her kan der bare tilføjes flere fps.

720: min anden favorit indstilling: jeg bruger den dog kun hvis jeg vil have virkelig slow. Altså med 120 fps.

Super: sammen med 1440 og 960, så bruger jeg sjældent disse indstillinger. Jeg bryder mig bare ikke om det forvrængede billede.

FOV: mulighederne er Wide, Medium og Narrow. Dette er gopro ”zoom” mulighed. Her croppes fokus i linsen. Narrow er den som giver det meste ”zoom” følelse. Her kan der leges og eksperimenteres, så man finder ud af hvornår de kan bruges.

 

Protune:

Mit råd:

Med mindre du har erfaring med colorgrading, eksponering og skarphed, så fravælg denne funktion. Protune fungerer ikke på den måde, at man slår denne funktion til, og så bliver en ens optagelser automatisk fantastiske!

Tværtimod så skaber Protune store filer med et fladt udseende, så der kan arbejdes med dem i efterredigeringen. For de dygtige, bliver resultatet skide godt, men det kræver meget at lære og arbejde med. Lad denne funktion være til at starte med.

Du kan dog lege med ISO og eksponering, såfremt du filmer i forskellige belysning. F.eks. en høj ISO ved lav belysning. Dog bliver billedet mere grynet, hvorfor det igen bliver et kompromis.

 

OPS: Dit kamera kan indstilles til at filme og skyde billeder samtidig. En super fed funktion.
Ved vandet

Jeg befinder mig ofte i meget ambivalent situation, når jeg er fisker og har kameraet med: Skal jeg fiske eller filme??? Ofte får man jo det fedeste film når fiskeriet er virkelig godt! Skal jeg bare lade mine fiskekammerater fange alle fiskene og så filme hele molevitten, eller vil jeg selv være med i løjerne? Jeg er først og fremmest lystfisker, så denne beslutning kan være svær, men nogle gange må jeg lægge stangen og filme andre fange fisk. Uden fisk i linsen, så bliver det bare ikke en specielt god fiskefilm.

Det kan dog betale sig at sætte sine fiske kammerater ind i kameraets basale funktioner, så du også kan fiske lidt, samtidig med at der produceres film. Men sæt dem ind i det.

Jeg har haft et par sjove situationer, hvor jeg har fightet rigtige gode fisk og mine kammerater har filmet. En gang stod jeg med en smuk 3 kgs. Overspringer. Gode spring, tunge udløb og jubelråb! Glæden ville ingen ende tage! Min makker filmer det hele fedt! Men ak og ve. Jeg havde ikke vist min makker, hvordan field of view fungerer, og i 5 minutter havde han kun filmet vand……. Matas!

Andre gange har jeg ikke informeret om, at dækslet skulle fjernes, og derfor er optagelserne af takes og spring blevet sorte. Flot…. Min fejlen ligger jo i mine manglende informationer!

 

Når du selv optager så er mit bedste råd, at du skal eksperimentere så meget som muligt med vinkler og skøre scener. Du kommer helt sikkert hjem med en masse ubrugeligt l… men du rammer også noget helt specielt en gang i mellem.

Film tæt på og langt fra. Drej rundt og film lavt. Film over og under vandet. Bare giv gas. Indstil dit kamera til de scener som du vil lave. Slowmotion, panorama, timelapse m.m..

Men bare husk på at det tager tid. At skyde en god film og derefter sammensætte den, tager bare tid både ved vandet og derhjemme i redigeringen. Jeg sammensætter aldrig film fra en enkelt fiskedag. Jeg kan indsamle klip gennem flere måneder. Man får bare ikke nok gode scener til ud fra en dags fiskeri. Specielt ikke hvis du også ønsker at andre skal nyde dine film.

DCIM100GOPRO

 

Do’s and don’t

Efter min mening ser man alt for mange film med gopro, hvor det hele foregår fra brystet. Det er da bare også en fed funktion, at have det sættende der og bare filme. Jeg tror bare at flertallet inkl. mig selv, ikke finder 8 minutters fight fra brystet specielt interessant. Det kan være et fedt supplement til filmen, men kort det ned, meget ned. ”Kill your darlings” sagde en klog ung fotograf til mig en gang, og det forsøger jeg at følge!

Fjerne dug og vand fra linsen: Det ødelægger billedet, så vær opmærksom her.

Film rigtig rigtig meget og sorter når du kommer hjem. Lige som kameraet er versatilt, så skal du også være det.

Det er mit bedste råd. Film meget og film kreativt, og så vær kritisk når du kommer hjem. Erkend at det tager tid, at lave en seværdig film, men hold stadig for øje, at det er din  film! Det er jo personlige præferencer som bestemmer, hvad vi synes er fedt at se på. Der vil altid være nogen som ikke synes din film er noget særligt, men så længe du selv er tilfreds, så har du ramt det vigtigste publikum der findes derude.

Spring silver cover

 

Redigering

Denne proces vil jeg ikke gå dybden med, da der findes et hav af forskellige redigeringsprogrammer derude. De kan alle noget forskelligt, og er mere eller mindre avancerede. Jeg er gjort mine erfaringer med redigering gennem gopros eget program, windows moviemaker, pinnacle studio og fcpx.

Dog vil mit råd være, at du skal skære meget mere i dine klip, end du regner med, 10 sekunders klip kan virke ekstremt lange! Tænk over intro og outtro på filmen og gør dig bekendt med reglerne for brug af musik.

Drop alle de der overgange med firkanter og slides m.m. det ser bare ikke fedt ud, at det opstår mellem hvert klip.

Lav dine film korte hvis du ønsker, andre også skal se dem til ende. De færreste laver fiskefilm, som vi gider kigge på, i mere en 10 minutter uden at spole. Du kan eventuelt lave to udgaver. En til dig og en til offentligheden, hvis den skal der ud.

Øvelse gør mester, så prøv dig frem ved computeren, og brug tiden på det.

 

Jeg håber Du kunne bruge indlægget til lidt inspiration når kameraet skal med på fisketuren, og du er mere end velkommen til at kontakte mig, såfremt du ønsker eventuelle opklarende spørgsmål.

 

Udstyr som er godt at have til gopro
Chestmount: begrænset brug

Polemount: god til stabile optagelser og ekstra distance.

Tripod: stabile optagelser!

Gorilla pod: kan sidde på mærkelige måder og giver anderledes optagelser.

Polaroid filter: fjerner vandspejlet.

Ekstra batteri.

 

 

Knæk og bræk med fiskeriet og dine fremtidige film!

 

Morten Jensen.

 Se filmen som gav Morten førstepræmien i vores film konkurrence i 2014

Seatrout Open forår & efterår

 

Tilmeld dig selv Danmarks største havørred konkurrence her og oplev selv den fede stemning som du lige har set i Morten´s film

Book din billet her

 

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vises ikke. Krævede felter er markeret *

Du kan bruge HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.