Sort Snake Zonker anime

Snake Zonker – Odense Å Fluen

En overset metode til fiskeri i Odense å , der er særdeles effektiv i det sene efterår hvor vandstanden ofte er høj og vandet uklart er fluen som kaldes for typen ” Snake Zonker” .

Det er Rasmus Andersen der har sin daglige gang langs Odense Å ,der har fundet dette fluemønster frem og tilpasset det, så det spiller max i netop Odense Å.

Rasmus har flere gange oplevet hvordan havørrederne angriber og rykker i  fluen, når den svinger fra modsatte bred og hele vejen hjem , men det er først når fluen når sin egen bred at de indhalere fluen.

Nej, ved i hvad. Rasmus sidder lige ved siden af, så jeg lader ham tegne og fortælle:

__

Det er en kendt sag, at efter regn kommer havørred. Det gælder i høj grad i Odense å, derfor søgte jeg inspiration fra fiskeriet i de irske “spate rivers”- altså floder og åer, som fisker godt når regnen har trommet ned nogle dage.

Metoden er ikke banebrydende, egentlig er der bare tale om en form for traditionelt vådfluefiskeri. Men teknikken og Snake Zonkeren har på nogle dage gjort en afgørende forskel, i mit efterårsfiskeri i Odense å.

Det er i dagene efter kraftig regn, hvor åens vand bliver som mørk øl, metoden og Snake Zonkeren kan være produktiv.

SnakeZonkerwhite
Snake Zonker i Barred White med orange UV kugler – bindevejledning længere nede på siden.

Snake Zonker

Snake Zonkeren laver jeg med en ryg af kaninstrip. Fluen er bygget op på et krogsæt af to trailer hooks sammenholdt af fletline. Det giver en uhyre levende flue, som samtidig kan vægtbelastes og pyntes med UV kugler og messingbeads. Jo mere vand, jo større flue og flere af de tunge kugler.
Da fluen skal fiskes dybt i farvet vand, er jeg overbevist om at de selvlysende kugler gør en forskel.

Se trin-for-trin bindevejledning længere nede.

SnakeZonkerOdenseåhavørred
Højt vand som er klaret lidt – prøv en hvid Zonker. Bemærk UV kuglerne.

Teknik

Afhægigt af strøm og åens bredde, kastes Zonkeren på tværs eller lidt nedstrøms. Linen mendes om nødvendigt ‘ned’, så fluen vinder dybde, før den strippes ind. Giv liv til den levende flue, og så oplever du måske mere med fluestangen i Odense å, end du plejer.
Ofte mærker jeg tydelige riv, rusk og opstramninger i det strippede drev. Stay cool og lad fluen arbejde videre. Selv er jeg ved at lære det; at vente eller helt udelade opstramningen, før jeg mærker fiskens tyngde.

Det er tungt arbejde med synkeline, hurtigtsynkende forfang og tunge fluer – langt fra yndefuldt. Men det opvejes i høj grad af øget action.

Desuden er det vanvittigt spændende, når havørreden tager tungt i det mørke dyb, i god strøm.

Og god strøm har der været masser af i Odense å dette efterår.

Bind en Snake Zonker

[smartslider3 slider=2]
Åen lukker snart, så her en hurtig bindevejledning. Hvorfor ikke bare binde den på et rør? Det ser du når du får Snake Zonkeren ud at svømme.

Materialer til Snake Zonkeren

Kaninstrips: Sorte når vandet er meget mørkt, White Barred eller UV strips i hot orange når vandet er klaret lidt. Orange er godt i Odense å – og mange andre steder.
Kroge: Ahrex 482 Trailer hooks str. 6-8
Braid/Fletline 0.25
Gold Beads eller tungsten kugler
UV Kugler
Soft hackle

Efterårsørreder fra Odense å

Det bruger jeg

En fluestang som kan kaste tunge fluer.
Synkeline – jeg bruger en Orvis Access synk III med superfast synkende forfang + et kort fluorocarbon forfang (så fluen kommer længere ned).

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vises ikke. Krævede felter er markeret *

Du kan bruge HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.