Claus Eriksen – Tænk ud af boksen – teknikken

Claus Eriksen er ikke hvem som helst og han er nok den mest omtale person inde for Dansk havørredfiskeri. Om det drejer sig om fiskefilmene Havørredens hemmeligheder 2-4-6 eller de hundredvis af artikler han han skrevet i fiskemagasiner eller på blogs, så er det tydeligt at han ved hvad han snakker om.

Claus Eriksen er også manden bag verdens mest omtale kystflue “Pattegrisen” Den blev i 2013 kåret til verdens bedste rejeflue

Pattegrisen kan også købes her

En dygtig skribent med sans for de små detaljer og med en fiskeiver så stor, at den smitter af på alle med lyst til at fiske . Claus Eriksen er ikke uden grund en meget populær foredragsholder , der kan få flere hundrede mænd til at holde mund i flere timer, når han håber op for sin viden og lystigt deler ud af sine guldkorn.

At Claus er en dygtig fisker kan man ikke være i tvivl om , hvis i følger ham på Facebook eller på Go-Fishing blog, vil hans erfaringer og fangster bevidne om en meget stor dygtighed der ikke kommer af held , men derimod fordi at han husker som en elefant og tænker ud af boksen ….

Følg Claus Eriksen her

 

 

 

Det var med smil på læben jeg læste Thomas Hansen nylige gæsteblog indlæg her på siden. For hvor har han dog fat helt inde ved kernen af havørredsucces. ”Huskteknikken” og ”tænk ud af boksen” er også i min verden de vigtigste parametre for at undgå 0-turerne.

Husketeknikken

Thomas roser mig for min hukommelse mht. havørreder. Husketeknikken har jeg nok altid ubevidst brugt, men det var Thomas der lærte mig for alvor at sætte det i system.

Jeg kan præcis huske hvor de 3 undermåler jeg samlet har fanget i Thurø bund huggede. 3 fisk der trods alt har taget mig en 7 – 8 besøg over de sidste 3 år at fange (nej Thurø bund har jeg ikke knækket, men det gør jeg – og 0-besøg kan også være lærerige). Jeg kan også finde den store vadesten der ligger 200 meter ude på Donnemoserevet på Falster i mørke (har været der 2 gange). Jeg husker præcist hvilken årstid, vindforhold, vandstand og temperatur det var den forårs uge i 2006 hvor det gik amok i Odense Yderfjord og 10 havørreder mellem 4 – og 6 kilo blev landet foruden et hav af 2 – 3 kilos. Dengang kom jeg for sent til festen, men den er lagret, og hvert år i april venter jeg bare på, at de samme omstændigheder skal falde i hak igen. Når det sker, så er det mig der åbner festen.

Jo- Jeg husker godt, når det gælder havørredfiskeri. Til gengæld kan jeg ikke huske min søns fødselsdag (eller min egen for den sags skyld), vores bryllupsdag eller hvad mine venners kærester hedder. Alt det giver til tider nogle lettere anstrengte situationer, men det er en pris jeg gerne betaler for at fylde hovedet op med havørredinfo.

 

 

Jeg tror nemlig ikke på tilfældigheder i havørredfiskeri. Jeg tror på at tingende gentager sig når forholdende gentager sig. Hvis en plads fiskede rigtig godt sidst i marts dette år ved en vandtemperatur på 6 – 7  grader  sydvestlig vind og faldende vand så vil den plads også fiske godt næste år, og næste år og i 2027 for den sags skyld på det tidspunkt hvor de samme forhold gentager sig, og det husker jeg.

Jeg skal dog passe på hvad det er jeg husker. Tidligere faldt jeg ofte for fejlen med at huske datoer og ikke forhold. Dvs. – jeg huskede at det gode fiskeri var den 22. marts, men datoen er jo irrelevant. For det er ikke datoen der bestemmer om pladsen er god, men forholdene. Får vi en kold vinter, så optræder de rette forhold og dermed gode fangster måske først sidst i april næste år. Omvendt hvis vinteren bliver særlig varm så vil pladsen næste år måske fiske godt 2 – 3 uger før den gode periode i år. Husk på forholdene – ikke datoerne….

Mit mål er at huske pladser til alle forhold 365 dage om året. Mit problem er blot at få tid til at finde og teste fiskepladser til alle tænkelige vindretninger, vandtemperaturer, varme perioder, ditto kolde, skudår, høj og lavvande, årstider, sol, regn sne og hvad ved jeg. Her er alle jer kære medfiskere vigtige. Jeg er god til at huske, men jeg er også god til at lytte. For i sidder alle sammen med havørredviden som jeg kan bruge, og talrige af mine bedste pladser har i hjulpet mig med. Simpelthen ved at fortælle mig hvor og hvornår i har fanget fisk.

Jeg husker det – og er klar på pladsen når forholdene er rigtige igen.

 

Et lille tip i den forbindelse: Spørger du din nabo hvor han fangede fine fisk i forrige uge så forvent at han lyver – det bør han i hvert fald gøre. Han vil jo gerne have pladsen for sig selv næste weekend også.

Nej – spørg ham i stedet om hvor han fangede fine fisk for et halvt år siden. Så bliver han stolt og glad for atter engang at kunne fortælle om sine bedrifter, og han fortæller højest sandsynligt sandheden om hvor de er taget (for han skal et andet sted hen næste weekend – han ved jo at pladsen slet ikke fisker godt nu). Opgaven er nu at huske hvad han sagde, frem til de samme forhold gentager sig. Og så slå til.

Jeg har flere sådanne ”fortalelser” fra jer derude liggende på lager jeg skal have dyrket. Nogle af dem er 2 – 3 år gamle – men jeg husker dem… i har måske endda glemt dem..

Har i svært ved at huske. Så skriv ned. En grundig fangstjournal bliver en guldgrube af information allerede efter en sæson eller to.

Tænk ud af boksen – teknikken

Ulempen ved at lytte er jo at så er i da mindst 2, og ganske givet flere, der kender pladsen og hvornår den skal fiskes. Det sjoveste er jo at have en eller flere guldpladser for sig selv. Her tænker jeg ikke kun på små hemmelige steder som få kender, men i ligeså høj grad på at kende sin besøgstid på selv meget kendte pladser. De fleste pladser har en kendt periode, hvor de fisker godt og hvor vi flokkes om dem. De samme pladser kan dog også sagtens være gode under andre forhold og på andre tider som de færreste kender til. Jeg har fx endnu til gode at møde nogle medfiskere ved Lossepladsen i Odense Fjord om natten i maj måned, og det er egentligt underligt, for fiskeriet det kan visse dage være det jeg vil kalde hæderligt – temmelig hæderligt endda – når maj-mørket falder på derude. (Husk det nu – der er længe til maj…). Det fandt jeg ikke ud af ved at lytte til nogen (de få der ved har aldrig sagt noget) men ved simpelthen at tage chance og tænke ud af boksen en dag.

Jeg bruger forholdsvis meget af min fisketid på at opsøge nye ideer. Jeg gør det altid alene. På den måde kan jeg selv bestemme hvor tosset et nyt eksperiment skal være, og hvor længe jeg vil give det en chance. Jeg kan love jer for, at jeg har spildt meget fisketid. Sjosket nedover pløremarker, kørt fast med bilen, svedt som et svin og bandet Google Earth langt væk når den lækre leopardbund på satellitbilledet viste sig at være bundløst mudder. Jeg har i min iver for nye pladser høstet et hav af fiaskoer, men jeg har høstet endnu flere erfaringer, sjove ”aha” oplevelser og følt sejerens sødme når et vildt men alligevel gennemtænkt sats lykkes og havørrederne hugger et helt nyt sted.

 

 

Store hemmelige stenrev, perfekte badekar som ingen kender, og fine muslingebanker som kun du og havørrederne besøger findes ikke mere. jo – måske på de små øde sydfynske øer eller få steder hvor man nærmest skal være en B.S. Christiansen type for at nå frem fra nærmeste P-plads 8 – 10 kilometer væk…  Alle andre oplagte større kystpladser på Fyn er ”opdaget” og besøges jævnligt – men ofte kun i den periode hvor vi mener at pladsen fisker bedst. Spørgsmålet er så om havørreden mener det samme. Er du i tvivl så er der kun et at gøre – prøv det. Besøg et sommer rev ved vintertid – prøv et lavvandet område du aldrig har hørt om – fiske om dagen på natpladser –  gå til venstre hvor alle andre går til højre – prøv indimellem at køre efter modvind – fisk over sandbund – giv fjorden en chance i august – kast en dartpil mod Fynskortet og prøv nærmeste kyst af hvor du ramte.

Kort sagt – Tænk ud af boksen og lav nogle sats. Fiaskoerne er mange – belønningerne fantastiske. Og sjovt nok oplever jeg gang på gang at havørrederne ikke følger reglerne. Faktisk er det sådan at jo flere erfaringer jeg får omkring havørrederne desto mere erkender jeg hvor lidt jeg egentlig ved.

Jeg læste lige T. Hansens indlæg igen. Med forskellige ord siger vi fuldstændig det samme. Ikke så mærkeligt at den fyr fanger så urimeligt mange havørreder. Han husker jo som en elefant…

 

Vi ses derude..

Claus