Blog

Mørkets Gerninger i Lillebælt efter havørreder
06
jun 2016

Mørkets Gerninger i Lillebælt efter havørreder

Chris Halling

Kongen af Lillebælt

Er uden tvivl en af de lystfiskere der de sidste par år er den mest omtalte person , når vi snakker havørred fiskeri og ikke mindst når snakken falder på de mørke timer af døgnet. Chris er uden tvivl den fynbo der fanger og kroger flest havørreder om natten og du får i denne artikel lov til at suge til dig, når han fortæller og løfter sløret for sin viden..

 

Du kan følge Chris Halling på Facebook her 

images

 

 

 

 

 

Advarsel : stærkt vanedannende og til fare for dit ægteskab. Helt sikkert ikke sundt for kroppen. Aldersnedsættende, sundhedsfarligt, en lystfiskers heroin.

Har du ikke lyst til at opleve noget af dette, så stop her. Læs ikke videre. Det kan ødelægge dit liv.

 

Mørkets Gerninger i Lillebælt efter havørreder

IMG_1526

 

Bliv nat fisker i Lillebælt. Oplev ting du aldrig i din vildeste fantasi havde forestillet dig. Bliv til en nat fiskende zombie, hvor søvnunderskud er den normale del af hverdagen. Bliv til det blege lig om sommeren mens alle andre er solbrune. Lev om natten og betragt mørket som din ven.

Sidste advarsel : Stop læsningen nu, hvis du ikke vil ende som enspænderen ingen forstår.

Stop lige her, hvis du er godt tilfreds med en fiskepause i sommermånederne og har accepteret at det er svært i varmen. Stop nu hvis du ikke er klar til at udforske verdensklasse fiskeriet om natten og ændre dit syn på havørreder radikalt.

Neries. Dette navn kan du lige så godt lære at kende udenad.

Denne lille fyr kan nemlig ændre dit fiskeri totalt og gøre din bade ferie og fiskepause i den ellers døde periode juli og august til din nye højsæson, med fiskeoplevelser du kun har set for dit indre blik, sekunderne inden du vågnede i din seng og tænkte ”Hold nu kæft mand en vild og uvirkelig drøm”.

Mere om den lille fyr senere i artiklen.

Kender I det der med at være rigtig forelsket ?

Altså der lige i starten, hvor alting er nyt og spændende. Første gang man holder sin nye flamme i hånden. Det kribler i hele kroppen og blodet løber lidt hurtigere.

Sådan havde jeg det da jeg for 21 år siden pludselig stod med en fluestang i hånden. Det føltes bare helt rigtigt. Korket var lidt blødere end på den gamle spinnestang. Der skulle pludselig lægges følelse i kastene. Huggene fra fisk føltes pludselig anderledes. Man havde bare en langt mere personlig kontakt til grejet og fiskeriet. Man bandt fluer til sin nye udkårne, som at tage blomster med hjem til kæresten. ”Se hvad jeg har lavet til dig.” ville man sige, mens man stod med de første usle forsøg på at monterer uld og fjer på en krog.

Lidt ligesom den første forelskelse. Man er lidt kluntet og hjælpeløs, men man vil bare have det her til at fungere.

I sommeren 1995 stod jeg så pludselig med min stadigvæk nye forelskelse i solnedgangen ved en af Lillebælts kyster. Jeg vidste intet om fiskeri i mørket, men jeg blev ved vandet denne aften og mørket lagde sig langsomt omkring os. Lige netop denne nat, blev forelskelse til ægte kærlighed og da solens stråler langsomt krøb op over horisonten den næste morgen, vidste jeg, at jeg nu havde indgået et livslangt forhold til fluefiskeriet, et livslangt forhold til Lillebælt, et livslangt projekt der bestod i at fiske i mørket om sommeren og at gøre dette fiskeri så effektivt som overhovedet muligt.

Men hvad skete der denne nat ? Hvad gjorde at det blev sådan for mig ? Hvorfor denne afhængighed til at fiske om natten ?

IMG_3701

 

Lad os kalde det held.

Jeg vidste intet om natfiskeri. Jeg havde med al tydelighed den helt forkerte flue, fik jeg at vide af de andre fiskere der var på denne plads denne aften. De kiggede forundret på den sorte og tunge sølvræv der sad på mit forfang og gik hovedrystende videre med deres cigar fluer og mudlere.

”Den der fanger du ikke meget på.” Sagde de. ”Du skal fiske med en flue der bryder overfladen, ellers kan du glemme det.” Sagde de.

Men jeg havde jo ikke sådanne fluer i æsken.

Jeg fiskede ind i mørket med min ubrugelige flue og opdagede pludseligt at vandet blev fuld af liv jo mere mørkt det blev. Havørreder sprang fri af vandet her og der. I lyset fra pandelampen kunne jeg se at nattens vand var fuld af fødeemner. Rejer svømmede rundt om benene på en og her og der skræmte man en tobis foran sig. Torsk brød overfladen med jævne mellemrum og alting syntes bare mere levende end da det var lyst.

Torskene var vilde med sølvræven og dengang var der jo rigtig fine torsk på kysterne, så selv om jeg ikke havde lykkedes med en havørred på dette tidspunkt, så mente jeg faktisk at det havde været en rigtig fin tur indtil videre.

Da jeg efter 1 time i mørket besluttede mig for at det var kaffe tid, skete det, der skulle diktere hvordan mit fiskeri skulle blive resten af livet.

Jeg kastede fluen så langt ud som jeg nu kunne på det tidspunkt og begyndte at rulle linen op på hjulet. Hurtigt. Jeg skulle jo ind og have kaffe. Lige inden skydehovedet ramte topøjet skete det, som jeg stadigvæk kan mærke i håndleddet den dag i dag, når jeg tænker tilbage på det. En fisk tog fluen i den hårde strøm foran mig. Et hug af dimensioner jeg aldrig havde mærket før. Fisken strøg øjeblikkeligt udad i den hårde strøm og de dunkende bevægelser der kom i stangen da fisken placerede sig i strømhvirvlerne var de hårdeste jeg nogensinde havde mærket. Det måtte være en kæmpe fisk.

Kan i huske når en havørred har fået både hænder og knæ til at ryste på jer ?

Sådan havde jeg det. Alt var panik. Totalt ukontrolleret kaos. Jeg havde aldrig haft en fisk der fightede sådan.

Alting lykkedes til sidst og en rigtig fed sommer havørred på 55 cm. blev kanet op på stranden. 55 cm. Er en rigtig fin fisk, men jeg var overrasket. Hvordan kunne denne fisk lave så meget ballade ?

Hvorfor huggede den så hårdt ? Hvordan kunne den føltes som en trofæ fisk under fighten ?Nordstranden 10.06 (36)

Mens jeg stille sad med kaffen og langsomt genvandt kontrollen over min krop begyndte tankerne at flyve. Hvad var det lige der var sket ?

Fisken havde hugget da jeg hurtigt rullede fluelinen op på hjulet. Var det et tilfælde ?

Jeg tømte den stadigvæk halvfulde kop ud i græsset og løb ned til vandet igen. Jeg begyndte at fiske i hvirvlerne foran mig. Denne gang hurtigt. Så hurtigt som det nu kan lade sig gøre at genvinde flueline med en hånd.

Intet, absolut intet skete. Det måtte altså have været et tilfælde konkluderede jeg.

På et tidspunkt kom der en af de der dumme knuder på skyde linen som jeg stadigvæk oplever her 20 år efter. Jeg fik knuden løst op og med stangen under armen begyndte jeg at tage linen ind med begge hænder. Et spildt kast hvor linen bare skulle rigtig hurtigt ind igen så man kunne tage et nyt.

Det der skete nu skulle komme til at definerer hvordan mit fiskeri skulle blive i al fremtid. Ud af det blå, eller rettere sorte ingenting, tog endnu en havørred fluen. Et hug som næsten rev stangen ud af armhulen på mig. Et af de der hug hvor alting stopper. Hvor tiden står stille i et split sekund førend fisken i en vending ud mod strømhvirvlerne igen mindede en om, at det her var alvor. Denne gang måtte den godt nok være stor. Sådan hugger småfisk i hvert fald ikke. Sådan fighter de ikke. Rystende og temmelig overrasket kanede jeg lidt efter en havørred på 54 cm. op på stranden.

Jeg kunne selvfølgelig godt se, at disse fisk var langt tykkere end dem jeg var vant til i vigen i foråret. At de pressede konditions faktoren op i nærheden af 1,3 når nu kondition på en havørred er defineret af, hvor fed den i virkeligheden er. Men hvordan kunne de hugge og fighte sådan ?

Jeg vendte tilbage til kaffen og funderede over begivenhederne.

Da jeg vendte tilbage til vandet var det med en fast beslutning om at det skulle gå stærkt når man fiskede om natten. Rigtig stærkt.

 

Det blev til 3 rigtig fine havørreder den nat og på p-pladsen, om morgenen blev der gjort status blandt de fiskere, der havde været på pladsen om natten.

Der var en anden fisker der havde fanget 2 fine fisk, men med til den historie skal nævnes, at han var henne og låne en sølvræv af mig og jeg tror faktisk at begge hans havørreder var taget på netop den flue.

 

Lillebælt.

Navnet alene giver mig gåsehud. Det vel og mærke af den gode slags.

På Fyn fra Fænø Sund til Kasmose. På Jyllands siden fra Indgangen til Kolding Fjord til nogle kilometer efter Fredericia. Den smalle del af bæltet altså. Der hvor strømmen nogle steder minder en om en stor elv i Norge.

Der hvor nogle fiskere kommer for første gang og siger : ”Strømmen er for vild her, her kan ikke være fisk.”

Det er lige netop her mit nat fiskeri foregår. Jeg har fisket her om natten i mange år og endda udvidet min nat sæson, så den nu går fra sidst i april til slut oktober hvis ellers vejret tillader det.

Bortset fra midt i Middelfart og midt i Fredericia er der ikke en eneste meter strand jeg ikke har gået på, på disse strækninger. Ikke 10 gange, ikke 100 gange, men hundredvis af gange.

Jeg har selvfølgelig ad årene udvalgt mig nogle favoritpladser på både Fyns og Jyllands siden, sådan at jeg er dækket godt ind vindmæssigt i den S-formede smalle del af bæltet. Men når sommeren først er rigtig varm, så er det meget sjældent vinden der bestemmer hvor jeg tager hen.

 

IMG_0039

 

 

Den altoverskyggende faktor for godt fiskeri i Lillebælt om natten er strømmen. En uberegnelig størrelse der skifter hver eneste dag og sjældent er til at regne med. Den er vandstands bestemt jo, jo. Men vandstanden i bæltet er ikke en af dem hvor man bare lægger 1 time til i forhold til dagen før. Den afhænger af alt det der sker uden om den smalle del. Vind, vandets opførsel i havene omkring os og andre totalt uberegnelige faktorer.

Medmindre man vil skuffes gang på gang ved at forsøge at køre ud til vandet og stå i timer og kigge på den strømdøde overflade, må man tage hjælp i brug.

Aller øverst på min internet favorit liste står FCOO.dk sejladsudsigten. Altså lige over Redtube og Youporn. Man kan her filtrere sig ind på Lillebælt og se deres bud på hvordan strømmen opfører sig et par døgn frem i tiden.

Lad mig gøre det klart med det samme. Ingen strøm, ingen fiskeri. Det kan ikke siges tydeligere.

Kigger man på hjemmesiden er mørkegrønne farver god strøm, gule og orange farver er drømmescenariet.

Jeg planlægger mine ture i bæltet udelukkende ud fra strømmens opførsel. Hvis jeg ikke mener at det spiller, så bliver jeg hjemme. Der er som regel også søvn der skal indhentes og jeg gider ikke fiske hvis det ikke giver nogen mening.

Om pladsen består af sten, store tangbælter, badekar, dybe render eller lavt langsomt faldende vand er ikke vigtigt. Det eneste der er vigtigt er strømmen. Hvis den er der, er der ret sikkert også fisk på pladsen.

Men hvorfor lige Lillebælt ? Hvad var det der specielt fangede mig ved dette område ?

Fiskene først og fremmest. Langt de fleste fisk i bæltet er tobisædere. De er i snit større end mange andre steder jeg kender. De har den vildeste konditionsfaktor og de er der også når vi får rigtig høje vandtemperaturer. Der hvor alt andet dør og først virker igen når det bliver efterår.

Huggene i hård strøm er i en helt anden liga end man ser andre steder. Fiskene har ikke tid til at tænke sig om. Hvis de vil have IMG_3689fluen skal de efter den i strømmen og det skal gå stærkt. En halvmeter fisk der fighter i hård strøm gør det markant anderledes end en lignende fisk der fighter i strømstille vand. En fisk på 55 cm. der først får stillet sig i strømmen kan være svært håndterlig og lader sig ikke bare flytte rundt med efter behag.

Den smalle del af bæltet er ikke den mest naturskønne kyststrækning at fiske på, men den er i min verden en af de mest spændende og givende af alle kyster der kan besøges om natten.

Her kommer ofte sæler op på stranden om natten for at hvile sig. Marsvin ses ofte inden for kaste afstand. Enten sløvt cruisene forbi, eller hårdt jagende ganske få meter fra en.

Torsk, sej og hornfisk patruljerer hyppigt foran en mens man fisker. Fiskehejre skælder ud når man nærmer sig deres fiskeplads og der er bare så ekstremt meget liv om natten. Og så er der Neries.

 

Når sommeren for alvor sætter ind og vandtemperaturen nærmer sig 20 grader, så indtræffer et fænomen som jeg egentlig tror, ikke ret mange lystfiskere har kendskab til. Når folk snakker om børsteorm, er det altid foråret de snakker om. Store blå orm som får havørreder til at gå amok, men som i min mening sværmer meget uregelmæssigt og man skal faktisk være ret heldig for at ramme disse sværmninger.

Fra Juli til ind i august, altså i den absolut varmeste tid sker der et sandt vidunder i bæltet. Neries kommer op af sandet og svømmer i de frie vandmasser. Hvis du syntes at du har set massive ormesværmninger i foråret, så gang den faktor med 4 når først Neries går i gang. Millionvis af små røde turbo orm kommer frem i mørket og alle fiskearter i Lillebælt ved det. Overfladen kan være levende af orm og fisk i et stort virvar og på steder hvor man kan vade langt ud i vandet, kan man opleve havørreder i overfladen 360 grader rundt om sig selv.

Neries er ikke som de andre orm vi kender. Den kan svømme i hård strøm og den svømmer hurtigt. Med mange retningsskift og et totalt uberegneligt svømmemønster kan du glemme at lave imitationer ved fluestikket.

Fiskene bliver som hypnotiserede af Neries og bliver svære at fange på noget som helst. Der skal tænkes ud af boksen for at have succes.

 

Første gang jeg så Neries var ved Torø ved Assens. Efter midnat blev overfladen helt levende. Der var uden overdrivelse mere end 1000 havørreder i området. I nogle kast kunne man simpelthen se, hvordan fluelinen skræmte op til flere fisk foran en, når den ramte vandet. Jeg fik 1 fisk denne nat og det er jo stort set det samme som nul, når man tænker på hvor mange fisk der var. Hele den sommer fiskede jeg nat ved Torø og resultatet var altid det samme. 1 – 3 fisk på en hel nat, men flere hundrede spottet. Havørrederne ignorerede simpelthen vores fluer og forståeligt nok, der var jo en grød af fødeemner i overfladen.

Jeg blev enig med sig selv om at Neries var en lorte orm som ingen nytte havde, andet end at gøre fiskeriet stort set umuligt. Lige indtil den første nat hvor jeg oplevede den i den stærke strøm i Lillebælt. Siden da, har Neries været min allerbedste nat ven. En orm jeg venter på med længsel når vi er midt i juni og som har gjort Danmarks allervarmeste tid til min højsæson for havørredfiskeri.

Sværmningerne af orm i den smalle del af bæltet er ofte mindre end i en åben vig. Antallet af orm er ganske vist stadigvæk stort, men nok ikke millioner. I den hårde strøm har især Havørreder deres favorit jagtpladser. Ofte ved store sten, ved strøm render, langs kanter i bundterrænet o.s.v. Ved at gå i dagslys på pladserne har jeg set hvor disse specielle steder befinder sig. Det har taget tid, men været alle anstrengelserne værd.

Den sorte sølvræv er min eneste natflue. Aldrig kunne jeg finde på at sætte en flydende kreation for enden af forfanget. Jeg har efter uendelig mange 0-ture endelig luret hvad der skal til for at fange fisk i de massive orme sværmninger i bæltet.

 

Efter min første nat tur i bæltet som er beskrevet længere oppe i artiklen indså jeg, at havørreder i strømvand elsker hurtige agn. Rigtig hurtige agn. Det siger jo egentlig sig selv, at bytte dyr i stærk strøm ikke bevæger sig langsomt. En tobis der svømmer i 2 knob strøm har fart på og havørreden der vil æde den har ikke tid til at tænke over tingene hvis den vil fange den. En reje der flyder med strømmen ved Strib Fyr flytter sig med mellem 2 – 3 knob (5,5 km/t) uden at bevæge sig. Det går stærkt, men havørrederne kan sagtens følge med.

Min erfaring er, at det bedste fiskeri opleves ved at kaste fluen ud i strømmen, tage stangen under armen og indtage linen med begge hænder. Ikke bare sådan sløvt med begge hænder, men med fuld fart på. Det kan virke vanvittigt at høvle fluen ind med den fart, men fiskene kan lide det og selv torsk kan sagtens følge med i det høje tempo.

De hug man får under dette fiskeri gør ofte tilslag unødvendige og selv i høj fart har fiskene ofte nærmest inhaleret fluen.

Flydende fluer laver efter min mening alt for meget ballade i overfladen i hård strøm. Det ser simpelthen ikke naturligt ud. De ligner små speedbåde i overfladen og intet byttedyr jeg har set opfører sig sådan.

 

Stærk kystnær strøm, sort sølvræv, stangen under armen, ultra hurtig indtagning af fluen. Dette er stort set min opskrift på succes i Lillebælt. Sværere er det ikke.

Det har selvfølgelig taget lang tid at finde ud af, men nu er det på plads og frugterne af mange, mange ture med eksperimenter kan nu høstes.

Når den lille røde turbo orm Neries danser i strømmen i bæltet er det ikke anderledes. Det går stærkt og havørrederne er indstillet på hurtige fødeemner. Langsomt interesserer dem ikke og man kan derfor stå en hel nat omringet af fisk der ingen interesse viser i vores agn hvis vi fisker dem langsomt. At fiske med en flue der ligner den million orm der er i vandet, giver i min verden heller ikke ret meget mening. Den ligner jo de andre og havørreden kan derfor ligeså godt tage ormen ved siden af fluen. Den opfører sig jo også mere naturligt. Min sorte sølvræv er 2- 3 cm. længere end Neries og jeg tror simpelthen at havørreder er nysgerrige fisk. ”Hvad fanden er nu det ?” Tænker de. ”Den ser anderledes ud og flygter. Den skal dø.” I den simple form i min teori i hvert fald.

Det virker og det er det vigtigste.

Tro ikke, at du nu fanger alle fisk der viser sig i overfladen. Du vil blive ignoreret rigtig mange gange i løbet af sådan en nat stadigvæk, men fanger man 5 – 8 Lillebælts havørreder på en nat, har det vel egentlig også været en rigtig god tur. Især når man tager i betragtning, at gennemsnits størrelsen i juli – august ofte kryber op på halvmeteren på bæltets fisk og det ofte med konditionsfaktoren 1, 3.

Der er hver eneste nat i bæltet i sommeren chance for at høre sin drømmefisk i overfladen. Endda at fange den.

IMGP8029

 

Bonus Materiale.

Normalt er vi lystfiskere jo så hemmelighedsfulde, men da jeg gerne vil have at flere får øjnene op for det vilde fiskeri om natten kommer her en beskrivelse af ikke blot en af, men ganske enkelt min absolutte favorit nat plads. Pladsen der står nummer 1 på min egen liste over ynglings steder.

Wedellsborg Hoved.

Lad mig gøre det klart med det samme, at det ikke er pladsen jeg fanger flest fisk på, men på alle måder den plads jeg elsker højest af alle, grundet dens indretning og svære tilgængelighed.

Der ligger et rev på Wedellsborg Hoved. Ikke blot sådan et almindelig rev der i en trekant går ud fra kysten, men et rev der har alle de faktorer der skal til for at give et verdensklasse havørred spot. Kæmpe store sten spredt med gavmild hånd hist og her. Hård strøm hen over revet. Badekar, muslingebælter og sidst men ikke mindst, Neries.

Turen ud til revet er et sandt mareridt. Man kan selvfølgelig cykle derud igennem den vindstille skov. Ofte langt behageligere end at gå, men så har man også bestemt sig for at man ikke vil forlade revet førend klokken 6 om morgenen igen, da området er privat og færdsel i skoven ikke tilladt om natten. Jeg vil gerne bede folk om at respekterer dette, da der er gode grunde til at det er sådan.

En anden måde at komme derud på er ved at gå fra enten syd siden ved Sdr. Åby eller nord siden ved Husby strand. Jeg kalder det helvedes turen, for den beskrivelse passer meget godt på det man udsætter sig selv for. Vi befinder os i den varmeste periode på året. Temperaturen ved 18.00 tiden kan sagtens være 25 grader og der er læ bag klinterne ca. halv vejen derud. De høje klinter skaber nogle varmegryder langs stranden som i waders mest minder om en tur i sauna. De mennesker der går herud en sommer aften, fortjener ganske enkelt at fange en havørred.

Wedellsborg Hoved er en speciel plads. Intet menneskeskabt kan høres herude. Naturen er blandt det smukkeste man kan forestille sig og havørred pladsernes struktur stinker ligefrem af fisk.

IMG_0341-718958-600x450

Vær opmærksom på, at revet på ingen måde fisker særlig godt inden mørket har lagt sig. Alle pladserne rundt om revet er på dette tidspunkt lang bedre. Jeg har aldrig fundet ud af hvorfor.

Til gengæld er revet havørred magneten når mørket lægger sig. Så er det her det foregår. Orm og rejer fejer hen over revet i strømmen og havørrederne elsker det.

Vær respektfuld omkring dette rev. Ikke forstået som om det er farligt at gå på, men med hensyn til andre fiskere. Optimalt set holder revet bedst maksimum 2 fiskere, i hvert fald hvis det er flue man går med. Hvis andre fiskere er kommet før dig derud, så vis dem respekten og lad dem have revet for sig selv. Der kan sagtens fanges fisk ved siden af. Det er selvfølgelig pisse ærgerligt, men ofte kan man med høflig tale og forsigtig spørgen også få sine 30 min. på revet om natten alligevel.

Konceptet er det samme som i den smalle del af bæltet. Brug en lang streamer, fisk den ultra hurtigt og lur mig om ikke der er nogle havørreder der kan overlistes.

Mange førstegangs fiskere på revet lader sig helt opsluge af forelskelse i dette rev. Man behøver ikke at vide ret meget om havørreder, førend man sagtens kan se hvorfor de er netop der.

 

Slutteligt vil jeg opfordre alle til at i det mindste forsøge sig udi natfiskeriets kunst. Lad dine andre sanser end synet tage over på et par fisketure. Den smalle del af Lillebælt er et sandt havørred mekka og finder du først fiskene og metoden at fange dem på, så er du som nyforelsket og kan ikke vente til det atter bliver sommer.

Juni – august er fiskepause for mange, men hvorfor ikke gøre det til din nye højsæson ?

 

Knæk og bræk i sommernatten.

 

I fish, therefore I am.

Chris Halling

Har du behov for at finde pladserne i Lillebælt eller andre steder, så kan du bestille den nye Havørred-Guide Fyn – 117 gode fiskepladser lige HER

 

Hav+©rred Fyn Fiskeguidebog 2015_DK_1

3 comments

Søren Slot

Hej Chris

Fantastisk beretning om natfiskeriet og lillebælt, jeg har dog et parspørgsmål til din flue (sort sølvræv) er den belastet ? og hvilken krogstørrelse bruger du ??

hilsen Søren Slot

    Chris Halling

    Hej Søren.
    Tak for roserne.
    Jeg bruger en langskaftet streamer krog str. 4 eller 2.
    Fluen er belastet på ca. halvdelen af krogskaftet.

Martin Buch

Hej Chris
Super flot og læring fortælling .. hvordan Dan går det med fiskeriet i Lillebælt nu her i 2019 efter forufrdeningen fra Fredericia
Er fiskene kommet tilbage ?
Her i det sydlige bælt omkring Haderslev har det været meget dårligt de sidste 2 år .
Håber snart på fremgang , hvordan mener du det står til , der bliver næsten kun taget små fisk under mål.
Så vi venter på storørreden – som du skriver så fantastisk om .
Bedste hilsner . Martin

Leave a reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.