vinterfisk

De grønne sommerhuse ved Kerteminde

de to groenne

En kystplads som altid er et besøg værd! Måske ikke en af de pladser hvor man tænker en rigtig vinterplads.. Men specielt i vinter månederne kaster denne plads hvert år rigtig fine fisk af sig, en af de pladser som hvert år producere flere store vinter-overspringere end de andre pladser.

Fisk gerne denne plads fra de to små grønne sommer huse og hele vejen ud til Risinge hoved, bemærk at fiskene kommer helt tæt på land specielt i højvande hvor denne plads virkelig er giftig. Fisk kystnært med korte kast, hvilket for fluefiskeren nærmest giver sig selv, da skrænten bagved kan drille lidt i bagkastet… Men de korte kast er rigeligt, så lad endelig være med at vade ud i vandet! Badekaret som strækker sig hele vejen i bugten ud mod selve hovedet, er temmelig smalt og let at affiske. Men når du når ud på selve Risinge hoved, vil det her være muligt at vade længere ud og for spinne fiskeren virkelig få dækket noget top spændende vand af. Enten med en langt kastende kystwobler i lidt kradse farver, eller med bombardaflåd, hvor langsom indspinning med enten en jiggende Polar Magnus eller en giftig Pattegris kan være den rette medicin. Et par fluer som selvfølgelig også for fluefiskeren vil være det helt rette valg på denne plads i jagten på den store overspringer.

Denne plads er en af de få pladser på østfyn som er fiskbare i sydlig vind. Og så kan du parkere lige ved vandet, og starte dit fiskeri med det samme.

Vær dog opmærksom på fredningen ved Kauslunde å! – Her er et redskab som hjemmesiden www.havørred.com virkelig en god spiller at have med på smartphonen.

Sikre vinterpladser til havørreder på Fyn Ellebæk vig

ellebaek vig

Er en lille vig beliggende i Gamborg fjord, som ved første øjekast kan virke ret kedelig. Men sådan er det jo med de fleste rigtige vinterpladser for havørred. Du fisker her langs en sivkant hvor du kan vade mere eller mindre ud fra sivene og faktisk fiske hele sydsiden af vigen fra den lille havn i bunden af vigen, hvor du også parkere bilen.

Bunden er til den bløde side uden at være helt ufarbar sump. Og fiskene kan her være alle steder over den ret kedelige sandede bund, som ikke rigtig har standpladser for havørreden, så det gælder virkelig om at fiske noget vand af. Både ud mod det dybere og ind langs selve sivkanten, og finder du først fiskene er her til tider rigtig mange fisk samlet på meget begrænset område. Fluefiskeren kan med fordel fiske små fluo rejefluer langsomt ind gerne med lange pauser i indtagningen, hvor fluen bare daler ned gennem vandsøjlen. Og husk altid at fiske med to fluer på forfanget, for her er virkelig chance for fuld flex på klingen i form af dobbelt up af mindre fisk omkring målet. Men her bliver også hvert år landet virkelig flotte fisk. Spinnefiskeren kan selvfølgelig afdække en hel del vand i vigen med et bombardaflåd og flue, men også en oplagt plads for lidt UL spin med små blink i 6-10 gr. I form af Stripperen og Snapperen, et par rigtige Fynske vinter klassikere når vi snakker blink i inderfjordene. På denne plads kan du også i perioder støde på vildtfarende regnbuer fra de danske havbrug, som altid vil være et glædeligt pust på en kold vinterdag i fjorden.

Denne plads er næsten fiskbar i al slags vind, dog vil en hård Nord vestlig vind sætte sine begrænsninger, i det at det lave vand i vigen hurtigt bliver uklart ved for hård vind og høje bølger.

God fornøjelse med pladserne
– Jesper Andersen

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vises ikke. Krævede felter er markeret *

Du kan bruge HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.